Lighter and stronger confectionery packaging

En ny karton med større rivestyrke sikrer chokoladefabrikanten Kraft Freia Marabou i Sverige lettere og stærkere chokoladeæsker. 350 g/m2 letvægtskartonen Performa fra Enso Paperboards i Finland erstatter den homogene (SBS) 380 g/m2 karton, som konfektfabrikanten i dag anvender. Den nye karton opfylder de strenge krav til lugt og smag, der stilles til den slags emballage. Ændringen kommer til at omfatte hele den årlige produktion af blandet chokolade af mærkerne Aladdin og Paradis i de meget populære 500 g æsker. Produktionen af de to varetyper sker i chokoladefabrikantens største fabrik nord for Stockholm.

"Vi er meget glade for at skifte til Enso Performa,
eftersom vi igennem længere tid har forsøgt at forbedre chokoladeindpakningen. Kartonens større rivestyrke gør at æskerne er stærkere. Dertil kommer at resultaterne fra Robinsons lugt- og smagstests er lige så gode, eller bedre end resultaterne for den gamle karton", siger Adam Törnqvist, emballageudvikler hos Kraft Freia Marabou i Upplands Väsby, nær Stockholm.

Færre omkostninger
I følge Marabou vil den ny letvægtskarton også medføre en årlige besparelse på ca. 27 tons emballeringsmateriale, mindre spild og væsentlige omkostningsbesparelser.
Performa-kartonen fra Enso Paperboards fås også med en fedtresistent barrierecoating, der gør den egnet til emballering af flødeis, frostvarer, foder til kæledyr og tobak. Blandingen af CTMP1-masse og homogent (SBS2) karton, skulle gøre, at den er lige stå stærk og stiv som falsæskekarton (FBB3), men vejer og koster 10 til 20% mindre.
"Ordren fra Kraft Freia Marabou er et eksempel på produktudvikling i tæt samarbejde med en slutbruger. Vi har omfattende forsøg kørende hos adskillige andre leverandører af chokolade og fødevarer, der er sensitive over for lugt- og smagsstoffer", fortæller Joakim Stockhaus, Marketing Manager hos Enso Sweden AB i Uppsala, Sweden.
Kartonen kan fås fra 180-350 g/m2 og kan coates på en eller to sider med alle kendte former for ekstruderede PE-belægninger: PE (polyethen), PP (polypropylen), "high barrier" og PET (polyethyleneterephthalat).

Tekniske noter:
CTMP = Chemi Thermo Mechanical Pulp
SBS = Solid Bleached Sulphate
FBB = Folding Box Board

Yderligere oplysninger fås hos:
Enso Danmark A/S
Vognmagergade 7
DK-1120 COPENHAGEN K
tel. 033 155 815; fax 033 328 303

Press release images


Lighter and stronger confectionery packaging

Lighter and stronger confectionery packaging

Rating:

vote data

Feedback is not allowed / disabled for this press release.

Publications