Stora Enso begins packaging development with digital printing machine

Stora Enso er den første kartonfabrikant i verden, der har anskaffet en Xeikon digital trykkemaskine til tryk på kartonemballage til sit forskningscenter i Imatra, Finland. Forsøg med digitaltrykning på de forskellige typer af karton startede i februar 2000. Den digitale trykkemaskine blev leveret af Stora Ensos samarbejdspartner gennem lang tid, Xeikon N.V., Belgien.

"Med digital trykning, kan enhver emballage forsynes med forskellig information. Det er muligt at ændre billeder, farver, produktoplysninger og sprog fra en emballage til den næste, hvilket vil have stor indflydelse på emballagens markedsføringsværdi og vil skabe nye forretningsmuligheder for hele emballageindustrien," forudser Yrjö Aho, direktør i Stora Enso Special Food Packaging Boards.
Med anskaffelsen af den digitale trykkemaskine er selskabet også godt rustet til at tackle udfordringerne fra handel på Internettet. Muligheden for at kunne variere emballage bliver et af de vigtigste midler til at skabe værdi for Internethandel. Omfanget af Internethandel stiger støt på mange områder af stor betydning for emballageindustrien. Ifølge en undersøgelse foretaget af Harvard Business School, vil for eksempel denne værdi af Internethandel i fødevareindustrien stige til ca. 85 mio. USD i 2005 (Don Tapscott, Harvard Business School).
Stora Ensos partner i udviklingen af digital trykning er trykkemaskinefabrikanten Xeikon N.V. Den digitale trykkemaskine, DCP / 50 SP, som selskabet har leveret kan bruges til trykning af karton fra 60-300 gr. Den kan trykke i fire farver og kan anvendes til "rulle-til-rulle" eller "rulle-til-ark" trykning. Kvaliteten af trykkene svarer til firefarvet offsettryk. Maskinen er placeret i Stora Ensos forskningscenter i Imatra.
"Den digitale trykketeknik muliggør hurtig lancering af produkter. Dette er i overensstemmelse med mikrosegmenteringstrenden, hvor et produkt baseret på det samme emballagekoncept kan trykkes med navnene på forskellige detailhandelskæder, og man kan endog fremstille forskellige lokalversioner på forlangende. Denne form for ordrestyret trykning er velegnet til e-handel," siger Klaas-Jan Stol, afdelingschef i Xeikon.

Billedtekst:
Xeikon DCP / 50 SP digital trykkemaskine til kartonemballage installeret i Stora Ensos forskningscenter. Stora Enso Packaging Boards er begyndt at udvikle kommercielle emballageløsninger sammen med deres kunder.

Yderligere oplysninger kan fås ved at kontakte:

Stora Enso Oyj
Yrjö Aho, Direktør
Special Food Packaging Boards
FIN-55800 Imatra
FINLAND
Tlf.: 00358 2046 121
Fax: 00358 2046 24767
E-mail: yrjo.aho@storaenso.com

Stora Enso Danmark
Flemming Wulff
Vognmagergade 7
1120 København K
Tlf.: 33 15 58 15
Fax: 33 32 83 03
DANMARK
E-mail: flemming.wulff@storaenso.com

Xeikon N.V.
Klaas Jan Stol, Afdelingschef
Vredebaan 72
B-2640 Mortsel
BELGIEN
Tlf.: 0032 3443 1309
Fax: 0032 3445 1311
E-mail: KlaasJan.Stol@xeikon.com
http://www.xeikon.com

Press release images


Stora Enso begins packaging development with digital printing machine

Rating:

vote data

Feedback is not allowed / disabled for this press release.

Publications