New power brands and competition to stimulate the use of packaging boards

Stora Enso, Europas førende producent af kartonemballage, lancerer nye power brands Cupforma og Trayforma til markedet for bægre og bakker. På markedet for bægre satser selskabet på vækst inden for reklame- og "coffee-to-go"-produkter, hvorimod det største potentiale på markedet for bakker ligger i non-food segmentet. For at fremme design af non-food bakker har selskabet annonceret konkurrencen "Trayforma International Design Awards".

Selskabet lancerede de nye brand-serier på Interpack 2002 udstillingen i april i Düsseldorf. Lanceringen afspejler de ændringer, der er ved at ske på bæger- og bakkemarkederne.
"Bægerprodukter bruges i dag i stort omfang i reklameøjemed, og selskaberne er så småt ved at få øjnene op for produkternes markedsføringsværdi. Det er årsagen til at vi har udvidet vort bægersortiment og har konstrueret Cupforma Premium til de mest krævende formål. På bakkemarkedet er det non-food området, der udgør et enormt potentiale. Indtil videre er kartonbakker hovedsageligt blevet brugt af fødevareindustrien," udtaler Seppo Kiiski, der er direktør for Stora Enso Food Service Boards.
Cupforma-serien omfatter fire varemærker: Cupforma Classic, Cupforma Special, Cupforma Dairy og Cupforma Premium. Af disse er det Cupforma Premium, der inkorporerer de seneste forsknings- og udviklingsresultater. Cupforma Premium er fremstillet af mineralbestrøget SBS-karton til produkter såsom kvalitetsis, reklamebægre og andre formål, der kræver optimal ydelse. Den glatte overflade og konsistente materialekvalitet sikrer gode resultater ved alle former for trykkemetoder og efterbehandling. Premium er også velegnet til digitaltryk. Produktet lanceres i efteråret 2002. Udover varme og kolde drikke anvendes bægre generelt til is og suppe, og i stigende omfang i portionsanretninger til fast-food.
Trayforma er kartonserien til alle bakkeformede emballagetyper. Der er mange mulige løsninger - pressede bakker eller falsæsker, skålformede bakker med eller uden låg, omslag eller andre integrerede komponenter. Mainstream Trayforma er karton fremstillet af helbleget sulfatmasse. Det er et let formbart og stabilt materiale, der er effektivt at have med at gøre i såvel produktion, konvertering og trykning. Trayforma Special er flerlagskarton, der er forstærket med et midterlag af CTMP (chemi-thermomechanical pulp), der giver ekstra stivhed. Denne kartonserie kan anvendes til emballering af forskellige frostvarer og kølevarer. Stora Enso har taget initiativ til at få designere til at fokusere mere på bakker som emballage.
"Diverse designprodukter, tøj, legetøj og elektronik åbner op for fremragende nye slutbrugerformål for emballering i bakker. Der er mange fordele ved denne form for emballage: bedre mærkevaredifferentiering, mere funktionalitet og brugervenlighed, nye muligheder for merchandising, strømlinede produktionsprocesser og logistik samt miljøvenlige materialer," udtaler Seppo Kiiski.
For at støtte dette initiativ har selskabet annonceret Trayforma International Design Awards konkurrencen. Både nuværende løsninger og de, der stadig er under udvikling, kan deltage i konkurrencen. Der er to kategorier: en til fødevarer og en til non-food produkter. Alle deltagere bedømmes i slutningen af dette år, og priserne vil blive uddelt i marts 2003. Læs mere om konkurrencen, regler, produktoplysninger etc. på følgende internetadresser: www.storaenso.com/trayforma og www.storaenso.com/cupforma.

Billedtekst:
Stora Enso lancerer nye power brands til markedet for bægre og bakker. Udover varme og kolde drikke bruges bægre generelt til is.

Yderligere oplysninger kan fås ved at kontakte:
Stora Enso Food Service Boards
Seppo Kiiski, Vice President
FIN-55800 Imatra
FINLAND
Tlf.: +358 2046 22166
Fax: +358 2046 24719
E-mail: seppo.kiiski@storaenso.com

Stora Enso Danmark A/S
Flemming Wulff
Vognmagergade 7
1120 Købehavn K
Tlf.: +45 33 15 58 15
Fax: +45 33 32 83 03
E-mail: flemming.wulff@storaenso.com

Press release images


New power brands and competition to stimulate the use of packaging boards

Rating:

vote data

Feedback is not allowed / disabled for this press release.

Publications