High tech acquisition marks Stora Enso Consumer Boards first step as a venture capitalist
Stora Enso Consumer Boards har med opkøbet af Activation AB påtaget sig en nu rolle som venturekapital-selskab. Activation AB er et svensk selskab, der specialiserer sig i cd-emballage og tilsvarende emballeringsmaskineri. Stora Enso Consumer Boards ønsker med sådanne opkøb at sætte fart i den teknologiske udvikling og skabe nye produktkoncepter i stærke videncentre.
Ifølge Stora Enso Consumer Boards kræver produktudviklingen af fiberbaseret emballage et mere dynamisk og hurtigt tempo. En måde at opnå dette på er gennem investeringer med venturekapital. Senior Vice President Ragnar Törner, der er ansvarlig for Stora Enso Consumer Boards opkøb af selskaber, siger, at målet er at udvælge de mest lovende selskaber på markedet - selskaber med et klart produktkoncept og viden om emballage i verdensklassen. Produktkoncepter kan hurtigt udvikles ved hjælp af Stora Ensos forsknings- og udviklingsressourcer og på den måde kan der skabes en stærk gruppering af viden om emballagekarton.Det første opkøb Activation Sweden AB, som kommer til at hedde: Stora Enso Activation AB, afspejler denne ekspertise. Selskabet, der har base tæt ved Stockholm, udvikler emballage af karton og af høj kvalitet til cd'er og dvd'er samt den tilsvarende maskinteknologi. Selskabet har solgt emballeringsmaskiner under licens til bl.a. Tyskland, Storbritannien, USA og Japan. Activation har udviklet emballageproduktet: Discbox Slider (DBS) og DBS Pac Master emballeringsmaskinen. Det ejer patenter på disse typer af emballage og den tilhørende maskinteknologi.
Der er udarbejdet en forretningsplan for Activation, der indeholder et mål for, at selskabet vinder en væsentlig del af det globale cd-emballagemarked inden for fem år, hvilket udgør mange tons karton. I dag sælges der næsten 14 mia. cd'er om året, og de fleste er emballeret i plastic-kassetter. Activations målgrupper er hovedsageligt producenter i software- og medieindustrierne.
"Activation fokuserer på de cd- og dvd-emballagesegmenter, hvor karton helt klart vil bibringe ekstra værdi. Hensigten er at udnytte selskabets knowhow om emballage og teknologi på andre områder, for eksempel til emballering af medicin-alvarer. Det vigtigste er, at vi skaber konkurrencedygtige emballagekoncepter og forretningsmodeller, som vore kunder kan anvende. Det er ikke hensigten, at vore investeringer med risikovillig kapital skal konkurrere med vore egne kunder," udtaler Ragnar Törner.
Stora Enso Consumer Boards har ikke oplyst, hvad det har betalt for selskabet her i foråret, og vil ikke udtale sig om evt. planer om yderligere opkøb i fremtiden.
Fakta:
DBS fremstilles af homogen karton, og dets unikke design tillader grafisk tryk på begge sider. Det er en letvægtsemballage, der kun vejer en tredjedel af en plastickassettes samlede vægt. Emballagen er således særdeles velegnet til for eksempel salg ved direct marketing. DBS emballeringsmaskinen kan automatisk ilægge to cd'er samt et lille hæfte. Maskinen samler det inderste og yderste trykte omslag sammen med cd'en og hæftet el.lgn. i Discbox Slider, der er fremstillet af 100 pct. karton, med en ydelse på op til 50 i minuttet. Stora Enso har udviklet diverse egnede kartonkvaliteter til de forskellige DBS-emballagetyper.
Yderligere oplysninger kan fås ved at kontakte:
Stora Enso Packaging Boards
Ragnar Törner, Senior Vice President
Box 501
S-66329 Skoghall
Sverige
Tlf.: +46 54 51 40 01
Fax: +46 54 51 40 20
E-mail: ragnar.torner@storaenso.com
Stora Enso Danmark A/S
Flemming Wulff
Vognmagergade 7
1120 København K
Tlf.: +45 33 155 815
Fax: +45 33 328 303
E-mail: flemming.wulff@storaenso.com
Press release images
High tech acquisition marks Stora Enso Consumer Boards first step as a venture capitalist
Feedback is not allowed / disabled for this press release.