Stora Enso gains larger market share of the US food packaging market with CKB
Stora Ensos kartonkvalitet "Coated Kraft Back" (CKB)- vinder indpas på det amerikanske emballagemarked. Den skærpede konkurrence har gjort, at amerikanske fødevareproducenter ønsker at nedbringe deres emballageudgifter, men uden at ændre kvaliteten. Det har givet CKB et forspring, idet kartonens strukturen gør det muligt at reducere gramvægten med 15-20%, uden at det forringer kartonens stivhed.
"CKB giver fødevareindustrien mange emballagefordele. Kartonen består af fem lag, hvor det midterste CTMP-lag giver kartonen den stivhed, der gør, at der kan bruges karton med en lavere gramvægt. Det øverste lag er fuldbestrøget (2 X blad), der gør det muligt at opnå flotte tryk. Derudover er kartonen kemisk og mikrobiologisk 100% ren og derfor ideel til alle former form fødevareemballage," siger CKB Marketingchef Per Fjellström fra Stora Enso.CKB vinder indpas især i USA, hvor mange fødevareproducenter søger efter nye emballageløsninger på grund af den øgede konkurrence. Emballagen skal være økonomisk rentabel og samtidig falde i forbrugernes smag. Og det er her, de gode trykegenskaber kommer ind i billedet.
Dietz & Watson, en førende kødproducent i USA, er et godt eksempel på denne nye tendens. Selskabet lægger stor vægt på hygiejne, og at deres varer bevarer deres høje kvalitet, som langt overstiger de krav, der stilles af det amerikanske landbrugsministerium (USDA) og sundhedsstyrelsen (FDA) til fødevareproducenterne. Selskabet har fabrikker i Baltimore og Philadelphia, og de bruger ingen former for tilsætningsstoffer, kunstige farvestoffer eller mononatriumglutamat (MSG)- "det tredje krydderi" - i deres produkter. Ligeledes skal emballagen også opfylde kravene til produktsikkerhed og hygiejne.
Selskabet gik for nylig over til at bruge Stora Ensos CKB-karton i stedet for almindelig CUK-karton. Såvel produktsikkerhed, hygiejne og stivhed var væsentlige faktorer, der afgjorde valget. Dietz & Watsons nye emballager understreger endvidere selskabets image over for forbrugerne, idet CKB tillader flotte tryk. Fordelene ved de nye emballager taler for sig selv: for eksempel fører hot dog-emballagerne sig flot frem på butikshylderne.
Emballagerne er fremstillet af Nordic Packaging Solutions, der anser gode trykegenskaber for en vigtig konkurrenceparameter.
"Det var let at arbejde med CKB-kartonen, eftersom dens dobbelt bladbestrøgne overflade giver gode trykkeresultater med forskellige trykkemetoder. På netop hot dog-emballagen brugte vi stokastisk offset, der ikke er brugt før i USA på lignende emballager. Det giver billedet en større dybde og får emballagen til at skille sig ud fra mængden," udtaler Páll E. Pálsson, Salgsdirektør i Nordic Packaging Solutions.
CUK, Coated Unbleached Kraft = bestrøget ubleget kraftkarton
FDA, Food and Drug Administration = Den amerikanske sundhedsstyrelse
MSG, Monosodium Glutaminate = mononatriumglutamat - "det tredje krydderi"
Stokastisk raster = Et arrangement af rastede prikker, der giver billedet en kontinuerlig nuance. Størrelsen på prikkerne er konstant, men de er vilkårligt anbragt.
USDA, United States Department of Agriculture = Det amerikanske landbrugsministerium
Billedtekst:
Dietz & Watsons hot dog-pølseemballage er fremstillet af Stora Ensos CKB-karton. Kartonen har gode trykegenskaber og er omkostningsbesparende.
Yderligere oplysninger kan fås ved at kontakte:
Stora Enso Packaging Boards
Anders Harbäck, Vice President
Skoghall Mill, P.O. Box 501
SE-663 29 Skoghall
Sverige
Tlf.: +46 54 514045
Fax: +46 54 514392
E-mail: anders.harback@storaenso.com
Stora Enso Danmark A/S
Flemming Wulff
Vognmagergade 7
1120 Købehavn K
Tlf.: +45 33 15 58 15
E-mail: flemming.wulff@storaenso.com
Nordic Packaging Solutions
Páll E. Pálsson, Sales Director
Köllunarklettsvegur 1
104 Reykjavik
Island
Tlf.: +354 5959 600
Fax: +354 5959 606
Feedback is not allowed / disabled for this press release.