Economic packaging paperboard brand for sensitive confectioneries

PRESSEMEDDELELSE
3.januari 1997
Ny og billigere karton
til fin konfekt

Den finske konfekturefabrikant Fazer har efter omfattende tests godkendt kartonen Enso Performa til indpakning af chokoladekonfekt. Fazer er således den første internationale fødevareproducent der anvender den nye homogene (SBS) karton med en kerne af CTMP-masse til emballage.
Ifølge Enso Paperboards, som er en forretningsenhed i Enso Packaging Boards divisionen i den finske by Imatra, har en anden stor nordisk og en stor tysk konfekturefabrikant godkendt kartonen til indpakning af chokolade. Derudover har der fundet og finder der stadig tests sted der skal påvise produktets egnethed til emballering af flere sensitive levnedsmidler. Resultaterne har været yderst lovende.


Enso Performa kartonen har mere end opfyldt Robinson-metodens krav med hensyn til lugt og smag. Stivheden og trykegenskaberne har også vist sig at være gode. "Vi kan nu vælge en karton med en lavere gramvægt og derfor lavere pris. Indtil videre har vi brugt Enso Performa til vort Geisha-sortiment, men vi begynder snart at anvende det til andre produkter såsom Fazer Mint og Dumle", siger Arvi Nikkanen fra Fazers fabrik i Helsingfors.
Enso Performa, der fremstilles af Enso Paperboards, kan bestryges med, for eksempel et Ensobarr plasticlag, der er udviklet af divisionen. Denne form for "high barrier" belægning kan, selvom den er meget tynd, sikre høj aromaforsegling og bukkebestandighed. Den er ikke kun egnet til indpakning af chokolade, men også is, dybfrostvarer, dyrefoder og cigaretter, samt tørprodukter såsom muesli og snacks.
"Homogen karton af flere lag med en kerne af CTMP-masse er meget slidstærk, og dens stivhed kan sammenlignes med falsæskekartonens (FBB). Sammenlignet med andre homogene kartontyper har Enso Performa den samme stivhed, men en 10-20% lavere gramvægt. Derudover er dens rivestyrke bedre end falsæskekartonens og homogene kartoners rivestyrke", siger Tapani Penttinen fra Enso Paperboards belægningsfabrik i Karhula, Finland.
"Enso Performa kan fås fra 180-350 gram pr. m2 og kan coates på en eller to sider med alle kendte former for PE-belægninger: PE, PP, "high barrier" eller PET", fortæller salgschef Yrjö Aho og udviklingschef Tapani Penttinen.
CTMP-massen fremstilles i Imatra, Finland, i Enso Paperboards produktionsanlæg på kartonfremstillingsmaskine 2, der er en af de største af sin art i Europa med en årskapacitet på 210.000 tons. Vaskeprocessen der anvendes til at minimere papirmassens lugt og smag, siges at være den mest moderne i Europa. Enso Paperboards har en samlet PE-coatingkapacitet på 260.000 tons om året. Forretningsenheden har også egne arkskæringsanlæg i forbindelse med belægningsanlæggene i Imatra og Karhula./ins

Billedtekster:
1. Den finske konfekturefabrikant Fazer er den første til at anvende Enso Performa karton. Den kan bruges til at indpakke stykpakket chokoladekonfekt såsom Geisha, Fazer Mint og Dumle.

2. Enso Paperboards produktionslinie med kartonmaskine 2 i Imatra er en af de største af sin art i Europa med en årskapacitet på 210.000 tons.


Yderligere oplysninger:
Enso Danmark A/S
Vognmagergade 7
DK-1120 KØBENHAVN K
tel. 33 15 58 15
fax 33 32 83 03



CTMP = Chemi Thermo Mechanical Pulp
SBS = Solid Bleached Sulphate (Pulp)
FBB = Folding Box Board












Rating:

vote data

Feedback is not allowed / disabled for this press release.

Publications