New Performa CTMP product family brings savings and benefits to packaging

Europas største skovindustrikoncern, Stora Enso, lancerer til sommer en ny Performa CTMP-produktserie. CTMP kombinerer de bedste egenskaber fra falsæskekarton(FBB) og homogen karton (SBS) og skaber således en helt ny kategori emballagekarton, der lever op til markedets krav. De nye kartontyper er udviklet specielt til emballering af produkter, som let absorberer lugt og smag. Store Enso påpeger, at Performa CTMP sammenlignet med konventionelle emballeringsmaterialer forventes at kunne give emballageindustrien besparelser på mellem 10 og 20 pct. - og det takket være kartonens struktur.

Selskabet oplyser, at salget af den nye Performa CTMP-karton starter til sommer. Performa CTMP-produkter er især rettet mod fødevareindustrien, og specielt til produkter hvor kartonen er i direkte berøring med produktet. I første omgang vil chokoladeindustrien være den vigtigste målgruppe. Performa CTMP omfatter to varemærker, Performa Natura og Performa White. Performa Natura er ikke tilsat nogen form for optiske blegemidler, og det fremstilles af Imatra Mills i Finland. Performa White er den mest hvide version af de to kartoner, og den fremstilles af Fors Mill i Sverige.
Performa CTMP består af flere lag med CTMP-massen som det midterste lag, og hvor de yderste lag består af en kemisk masse. Kartonens struktur og fiberstoflag giver en god stivhed og styrke samt optimal råmaterialeudnyttelse. Samtidig er dens smags- og lugtegenskaber enestående, hvilket er bevist i mange smagstests og kemiske tests.
"Denne nye kartontype kombinerer den mekaniske træmasses styrke med den kemiske træmasses smags- og lugtegenskaber, og giver således emballageindustrien mange fordele. Performa CTMP-produkter vil garanteret opfylde de strengeste lugt- og smagskrav, der stilles fra fødevareindustriens side. Det vil være muligt at reducere emballageomkostningerne, idet gramvægten vil være 10-20 pct. lavere end hidtil muligt," udtaler Yrjö Aho, direktør i Stora Enso Special Food Packaging.
Stora Enso garanterer længere holdbarhed for varer emballeret med dets nye produktsortiment. Performa CTMP har gode konverteringsegenskaber på pakkelinier med høj konverteringshastighed. Det er velegnet til offset, dybtryk og flexotryk og alle former for finish.

Billedtekst:
Performa CTMP-produkter vil garanteret opfylde de strengeste lugt- og smagskrav, der stilles fra fødevareindustrien, oplyser producenten Stora Enso. Kartonen er et højudbytte-produkt og vil sandsynligvis blive brugt i chokoladeindustrien.
CTMP (Chemi-Thermo-Mechanical Pulp) = CTMP-masse
FBB (Folding Box Board)= falsæskekarton
SBS (Solid Bleached Sulphate Board)= homogen karton

Yderligere oplysninger kan fås ved at kontakte:
Stora Enso Oyj
Yrjö Aho, Direktør
Special Food Packaging Boards
FIN-55800 Imatra
FINLAND
Tlf.: 00358 2046 121
Fax: 00358 2046 24767
E-mail: yrjo.aho@storaenso.com

Stora Enso Danmark
Flemming Wulff
Vognmagergade 7
1120 København K
DANMARK
Tlf.: 33 15 58 15
Fax: 33 32 83 03
E-mail: flemming.wulff@storaenso.com

Press release images


New Performa CTMP product family brings savings and benefits to packaging

Rating:

vote data

Feedback is not allowed / disabled for this press release.

Publications