Spar tid, og undgå tabt omsætning med denne nemme ventilmatrix-løsning

/ins. Processer i hygiejneindustrierne - såsom drikkevarer, fødevarer, mejeriprodukter, lægemidler og produkter til personlig pleje - bliver mere og mere komplicerede. Nogle af de udfordringer, som hygiejneindustrierne står overfor, er større volumen, øget effektivitet samt nedsat vand- og energiforbrug. Derfor er det vigtigt at optimere flowstyringen uden at gå på kompromis med fleksibiliteten, produktionssikkerheden, produktkvaliteten eller hygiejnen.

En ventilmatrix er en virkelig god mulighed for at maksimere proceseffektiviteten gennem optimeret flowstyring. Hvert stadie i design- og installationsprocessen er en vigtig komponent til fuldt ud at realisere potentialet i din proces ved at spare tid og undgå tabt omsætning i forbindelse med nedetid i produktionen.

Sammenlignet med traditionelle flowplader er en ventilmatrix designet til at give mulighed for samtidig cirkulation af væsker - herunder CIP (clean-in-place) - på flere niveauer med det præcise antal linjer og rækker til at matche de konkrete krav i din proces. Matrixen sikrer den fleksibilitet, der skal til, for at du kan køre flere produkter til flere destinationer, mens andre linjer rengøres.

Installation af en ventilmatrix med Alfa Laval Unique Mixproof-ventiler giver dig en fremragende produktsikkerhed med gode rengøringsforhold og ingen risiko for krydskontaminering. Det udelukker muligheden for menneskelige fejl, som kan forekomme ved brug af manuel forbindelse af linjer og håndtering af svingbøjninger.

Færdige matricer, der tilpasses dine specifikke krav

Hos Alfa Laval er vi specialister i at levere færdige ventilmatricer, der tilpasses til at opfylde specifikke, individuelle krav. Vores ekspertise bidrager til at sikre dig den mest effektive flowstyring med brug af så få komponenter som muligt og med effektiv håndtering af vigtige emner som termiske cyklusser, rengøringsevne, drænbarhed og flowstyring.

Alfa Lavals ventilmatricer kan leveres samlede og testede på forhånd samt med fuld kabeltilslutning og tilslutning af alle nødvendige pneumatiske rørsystemer, krydsningsbokse og kontrolpaneler. Det betyder, at du kan få selv komplicerede installationer i drift så hurtigt som muligt, så du sparer tid og undgår tabt omsætning i forbindelse med montering på stedet, fejlfinding og nedetid.

Rådgivning om den optimale løsning omfatter produkttype, procesfleksibilitet, energiforbrug, anlægsbegrænsninger, termisk udvidelse og mange flere overvejelser.

Kort om Alfa Laval

Alfa Laval er en af verdens førende leverandører af specialiserede produkter og procestekniske løsninger. Vores komponenter, systemer og service hjælper vores kunder med at optimere deres processer. Igen og igen. Vi hjælper vores kunder med at varme, køle, separere og transportere produkter som for eksempel olie, vand, kemikalier, læskedrikke, levnedsmidler, stivelse og pharmaceutica. Vores verdensomspændende organisation har et tæt samarbejde med kunder i omkring 100 lande, og vi hjælper dem med at være et skridt foran på deres felt. 


Hvordan kontakter jeg Alfa Laval

Opdaterede kontaktoplysninger for Alfa Laval i alle lande er altid tilgængelige på vores globale website

www.alfalaval.com

Rating:

vote data

Let us know if you are going to use this press release. Thank you!

Alfa Laval Kolding A/S

DK-6000 Kolding - Denmark

Visit: 31, Albuen - DK-6000 Kolding - Denmark

Tel switchboard: +45 79 32 22 00 

Fax switchboard: 45 79 32 25 80

Publications