Alfa Laval lancerer ThinkCircularity: Nu sluttes kredsløbet for plastaffald
/INS. Alfa Laval omsætter cirkulær tænkning til handling med lanceringen af ThinkCircularity, et program til tilbagetagning og genanvendelse af materialer fra virksomhedens ThinkTop-ventilstyringsenheder. Pilotprojektet er blevet taget godt imod af kunder og samarbejdspartnere, og virksomheden har allerede modtaget de første returprodukter til genanvendelse.
Kolding, januar 2026
"For os er cirkularitet ikke bare et buzzword – det er et ansvar," siger Inger Bygum, Head of Sustainability hos Alfa Laval Hygienic Fluid Handling and Heat Transfer Technologies. "Med ThinkCircularity sikrer vi, at materialer fra brugte ThinkTop’s kan genbruges, genanvendes eller bortskaffes på den mest ansvarlige og værdiskabende måde."
ThinkCircularity fokuserer i første omgang på genanvendelse af plast. Hver ThinkTop indeholder 500 gram plast, og pilotprojektet har vist, at man kan genanvende dette materiale til produktion af nye enheder uden at gå på kompromis med kvaliteten. Test bekræfter, at blandingen af genanvendt og ny plast i fremtidige enheder opfylder alle ydelsesstandarder – fra trækstyrke til holdbarhed.
Derudover bliver andre materialer og komponenter fra ThinkTop’s – såsom værdifulde metaller og elektronik – genanvendt på en ansvarlig måde.
De første ThinkTop’s er modtaget retur
I fødevare-, mejeri- og pharmaindustrien er der løbende fokus på procesoptimering og ressourcebesparelser. Det opnås blandt andet ved at opgradere eksisterende ThinkTop-styreenheder, hvilket kan give besparelser på 90 % på vand og energi til rengøring i lukkede systemer (CIP). Det er også tilfældet i Norge, hvor Skala, som er Alfa Lavals hoveddistributør, har specialiseret sig i levering af service til hygiejneindustrien. De præsenterede for nylig tilbagetagningsprogrammet ThinkCircularity for deres kunder og har allerede returneret flere hundrede enheder.
"Vores kunder går op i vand- og energieffektivitet – og bæredygtighed", siger Owe Barsten, som er Responsible Manager hos Skala Components. "Opgraderinger medfører, at ældre enheder kasseres, men nu kan vi tilbyde en ægte cirkulær løsning, hvor gamle ThinkTop’s bruges til at skabe den næste generation."
Det første skridt i en bredere strategi for cirkularitet
Nøgleelementerne i Alfa Lavals strategi for cirkularitet omfatter design af produkter med henblik på holdbarhed, høj effektivitet og lang levetid. Med ThinkCircularity slutter virksomheden nu kredsløbet ved at tilbyde en end-of-life-løsning, der sikrer, at gamle produkter kasseres på en ansvarlig måde, og at nye produkter i fremtiden kan fremstilles af genanvendt plast. Inger Bygum understreger, at dette pilotprojekt kun er begyndelsen:
"Genbrug af plast fra brugte ThinkTop’s er blot en lille dråbe i et stort hav af muligheder inden for den cirkulære økonomi. Alligevel er dette pilotprojekt vigtigt for os, og det har givet os værdifulde erfaringer, som vi kan bruge i udviklingen af nye forretningsmodeller, partnerskaber og metoder til opskalering af genbrug og genanvendelse."
Indtil videre er ThinkCircularity-initiativet blevet lanceret i udvalgte europæiske lande.
Du kan finde flere oplysninger om Alfa Lavals ThinkCircularity på ThinkCircularity | Alfa Laval
Få flere oplysninger ved at kontakte:
Inger Bygum
Head of Sustainability, Alfa Laval
Hygienic Fluid Handling and Heat Transfer Technologies
Telefon: +45 28 95 44 18
E-mail: inger.bygum@alfalaval.com
Om Alfa Laval
Vores evne til at udnytte de ressourcer, vi har til rådighed, optimalt er vigtigere end nogensinde. Sammen med vores kunder fornyer vi de industrier, som samfundet er afhængigt af, og skaber en varig positiv effekt. Vores mål er at hjælpe milliarder af mennesker til at få den energi, de fødevarer og det rene vand, de har behov for. Samtidig dekarboniserer vi handelsflåden, som udgør rygraden i den globale handel.
Vi er pionerer inden for teknologier og løsninger, der giver vores kunder frihed til at udnytte ressourcernes sande potentiale. I takt med at vores kunders virksomheder vokser sig stærkere, rykker målet om en ægte bæredygtig verden tættere på. Vores virksomhed har forpligtet sig til at optimere processer, skabe ansvarlig vækst og gå foran i udviklingen, så vi kan støtte vores kunder i at nå deres forretningsmål og bæredygtighedsmål. Sammen er vi pionerer inden for positive effekter.
Alfa Laval blev grundlagt for 140 år siden, har kunder i 100 lande, beskæftiger mere end 22.300 mennesker og havde i 2024 en årlig omsætning på 66,9 milliarder SEK (5,8 M EUR). Virksomheden er noteret på Nasdaq Stockholm.




Let us know if you are going to use this press release. Thank you!