Famous personality back on TV
15 år er Duracell-kaninen blevet, og samtidig er den blevet en rigtig stjerne - nemlig symbolet for det fjerdestærkeste varemærke i verden. Til efteråret dukker kaninen op igen, denne gang for at markedsføre Duracells batterier med indbygget tester.
I Danmark har den lyserøde kanin trommet, padlet og bokset siden 1982. Den fylder altså 15 år hos os, men ude i verden er den hele 22 år gammel.Den blev født, da de alkaliske batterier blev introduceret for forbrugerne midt i 1970'erne.
Markedsføringen krævede et enkelt og klart budskab, nemlig at alkaliske batterier holder op til seks gange længere end de normale brunstensbatterier.
Den lyserøde kanin er en superstjerne over hele Europa. Undersøgelser fra Nielsen Profil viser, at otte ud af ti seere kender den fra tv-reklamerne.
Afdramatiserer teknikken
- Kaninen er lyserød, blød og sød. Den fungerer som modvægt til den tekniske og maskuline udstråling, som batterierne i sig selv formidler med det sorte hylster og den kobberfarvede top, siger salgsdirektør Jørgen Pilmann, Duracell Danmark.
Med kaninens hjælp er kendskabet til varemærket Duracell ifølge Nielsen Profil vokset fra 25 til over 90 procent.
Det britiske markedsanalysefirma EquiTrend konstaterede i 1996, at Duracell er det kvalitetsmæssigt fjerdestærkeste varemærke i verden efter Mercedes, BMW og DisneyWorld.
Til efteråret får vi den populære kanin igen. Denne gang er den knyttet til virksomhedens PowerCheck-batterier, som har en indbygget tester, der kontrollerer den resterende batterikapacitet.
- Men nøjagtigt, hvad kaninen kommer til at lave på tv-skærmen til efteråret, er stadig en hemmelighed, siger Jørgen Pilmann.
Billedtekst: Den populære lyserøde kanin fylder 15 år på det danske marked. Til efteråret dukker den op i tv-reklamerne igen.
Yderligere oplysninger kan fås ved henvendelse til:
Duracell Danmark A/S
Salgsdirektør Jørgen Pilmann
Trade Marketing Manager: Flemming Bruun
Tlf. 43 20 83 20, fax: 43 45 82 02
Press release images
Famous personality back on TV
Feedback is not allowed / disabled for this press release.