Beskyt dine medarbejdere, dit procesudstyr og arbejdsmiljøet

/INS. For at fuldende det stærkeste sortiment af sikkerhedsventiler på markedet indfører vi nu en ægte fjederbelastet sikkerhedsventil: Alfa Laval sikkerhedsventilen.

Denne nye ventil er udviklet til at beskytte både procesudstyr og mennesker. I en potentielt farlig situation åbner den ved et forudindstillet tryk. Den komprimerede fjederkraft, som holder ventilen lukket, tvinges til at åbne, når trykket stiger ved indløbet til sikkerhedsventilen. Når disse kræfter afbalanceres, udløses ventilen, så trykket sænkes, hvorefter ventilen lukker igen, når systemet vender tilbage til normal drift.

Nøglefunktioner for din sikkerhed

- Målrettet og pålidelig beskyttelse mod bekostelige og ødelæggende arbejdsulykker
- Kalibreret til det ønskede indstillingspunkt for tryk, forseglet og leveret med et PED-certifikat
- Hygiejnisk design eliminerer uhygiejniske lækager og overløb under og efter maksimalt tryk

Supplerer Alfa Laval Scandi Brew-sortimentet

For nylig indførte vi et sortiment af Alfa Laval Scandi Brew antivakuum- og overtryksventiler i vores programserie af hygiejniske ventiler:

• Alfa Laval SB overtryksventil
• Alfa Laval SB antivakuumventil
• Alfa Laval SB antivakuum-hus

Disse sikkerhedsventiler beskytter mod overtryk i tanke og rørledninger, som skyldes f.eks. overfyldning eller fermenteringsprocesser. De beskytter også mod implosion, f.eks. på grund af vakuum, som skyldes kold skylning efter varm rengøring eller blokering af gasforsyning under tømning.

Alfa Laval sikkerhedsventilen kan kombineres med Alfa Laval SB antivakuum-huset til en kombineret sikkerhedsventil, der beskytter mod både vakuum og overtryk, til én hygiejnisk løsning med en enkelt tankforbindelse.

Kort om Alfa Laval

Alfa Laval er en af verdens førende leverandører af specialiserede produkter og procestekniske løsninger.

Vores komponenter, systemer og service hjælper vores kunder med at optimere deres processer. Igen og igen.

Vi hjælper vores kunder med at varme, køle, separere og transportere produkter som for eksempel olie, vand, kemikalier, læskedrikke, levnedsmidler, stivelse og pharmaceutica.

Vores verdensomspændende organisation har et tæt samarbejde med kunder i omkring 100 lande, og vi hjælper dem med at være et skridt foran på deres felt.

Hvordan kontakter jeg Alfa Laval

Opdaterede kontaktoplysninger for Alfa Laval i alle lande er altid tilgængelige på vores globale website www.alfalaval.com

Rating:

vote data

Let us know if you are going to use this press release. Thank you!

Alfa Laval Kolding A/S

DK-6000 Kolding - Denmark

Visit: 31, Albuen - DK-6000 Kolding - Denmark

Tel switchboard: +45 79 32 22 00 

Fax switchboard: 45 79 32 25 80

Publications