My shoes are Bond James Bond
Stilfulde, elegante og moderne sko af høj kvalitet. Dette er den mest passende beskrivelse af den nye James Bond-fodtøjskollektion, mener United Footwear, som producerer og markedsfører denne sæsons nok mest raffinerede og omtalte nye kollektion af sko. Mærket har opbakning fra nogle af branchens mest anerkendte designere og producenter af kvalitetsfodtøj og vil blive lanceret på skomessen GDS International Shoe Fair, som afholdes i Düsseldorf i marts.
Bag projektet står United Licensing Company, som er moderselskabet for United Footwear, der har indgået en aftale med Eon Productions Ltd. i London, som indtil nu har produceret 17 James Bond-film og klart er det mest succesfulde franchise i biografens historie. Eon ejer og administrerer licensering af mærkenavnet James Bond.Aftalen er den første af sin slags og kræver en veludviklet mærkevare med rigtig god håndværksmæssig kvalitet, som er i overensstemmelse med James Bonds image.
Det nye mærke når forretninger overalt i Mellemeuropa og Skandinavien i begyndelsen af efteråret og byder på sko i en lang række stile til både damer og herrer.
“Bond-pigerne spiller en vigtig rolle med hensyn til at højne superagentens verdensmandsimage, så for os er det helt naturligt, at mærket omfatter sko til kvinder,” siger Dan Bork fra DAN BORK & PARTNERS, som markedsfører James Bond-mærket i Danmark. “Designet er bevidst lavet meget vidtrækkende for at opfylde den kvalitetsbevidste skokøbers krav til både arbejds- og fritidssko.
Markedsundersøgelser gennemført af licenshaveren i 1996 har vist, at James Bond-mærket af fodtøj tiltaler folk i alle aldre, lige fra teenagere til voksne, som har én ting til fælles, nemlig at de sætter pris på James Bond-figurens universelle tiltrækning.
“De smarte og muntre aspekter af mærket vil tiltale yngre kunder, mens andre mere vil fokusere på produkternes tidløse kvalitet, fine design og fremragende håndværkskvalitet”, siger Dan Bork.
Skoene omfatter en række kategorier til f.eks. forretningsfolk og henholdsvis formelle og uformelle anledninger. Prismæssigt kommer kollektionen til at ligge i det mellemhøje til høje område.
Et team af internationale designere fik i 1996 hvervet at give skoene det eksklusive præg, som mærkenavnet kræver. Produktionen startes i begyndelsen af foråret i nært samarbejde med fabrikker i England og Italien, så levering kan begynde til efteråret. Kvalitetssikrings- og logistikafdelinger er allerede blevet etableret, og der vil inden længe blive åbnet et kontor i London.
Bag projektet ligger der mange års international erfaring inden for design, produktion, markedsføring og distribution”, siger Dan Bork. “Til at hjælpe os med udviklingen af varemærket og vores globale markedsføringsindsats har vi udpeget HLR & Co./BBDO i Stockholm, som er en del af det verdensomspændende BBDO-reklamenetværk.”
Produktlanceringen forventes at finde sted i efteråret 1997 i England, Tyskland, Holland, Belgien og Skandinavien. Der er også planer om at lancere mærket i USA, Canada, Rusland, Østeuropa og Japan i den nære fremtid.
De nationale distributører og agenter er blevet særligt udvalgt og godkendt forud for markedsføringen af James Bond-mærket./ins
Yderligere oplysninger kan fås hos:
DAN BORK & PARTNERS
Att.: Dan Bork
Onsgårds Tværvej 6
2900 Hellerup
Tlf.: 39 62 49 41
Fax: 39 62 01 66
Feedback is not allowed / disabled for this press release.