Market research becomes mobile for newbusiness and more rapid answers

"Ressourcestærke" forbrugere - unge, urbane og mobile - og desuden aktive beslutningstagere - bliver stadig vigtigere at kommunikere med. Og stadig sværere at få fat i. Med et nyt webbaseret værktøj, Wireless Opinion CAMI vil Wireless Opinion gøre livet lettere for alle virksomheder, som beskæftiger sig med markedsundersøgelser.

Trådløse markedsundersøgelser i realtid bliver en nøglefaktor for succesrige forretninger. Det er Lena Vogelius, adm. direktør hos Wireless Opinion, overbevist om.
Firmaet har udviklet en teknisk platform til formålet inden for området CAMI Solutions(Computer Aided Mobile Interviewing).
Via mobile netværk sendes spørgsmålene med SMS, WAP eller trådløs PDA.
- Svarfrekvensen ligger i flere tilfælde omkring 80 procent hos paneler, hvor man stiller spørgsmålene via SMS, oplyser Lena Vogelius og henviser til flere undersøgelser, som Wireless Opinion har gennemført på mere end 20 geografiske markeder.

Resultater i realtid
Oftest er svartiden på bare nogle timer, og det betyder, at man får målbare resultater i realtid. Ikke uger eller måneder senere, hvilket kan være afgørende for, hvordan en virksomhed skal agere.

Lena Vogelius giver et eksempel fra sit eget firma.
- Vi har netop afsluttet en CAMI-undersøgelse, som undersøger den daglige rækkevidde for Sveriges dagaviser - en opgave, vi løser for Svenska Tidningsutgivarföreningen. Vi anvendte et panel på 2000 personer på mellem 18 og 72 år, et "minisverige". Vi stillede et spørgsmål om dagen via SMS. 8 ud af 10 svarede hurtigt, og det giver en uhørt værdifuld viden for både avisernes redaktioner og de virksomheder, som annoncerer.
Viden om målgruppens adfærd og købevaner er oplysninger, som skal opdateres for at være relevante for beslutningsprocessen.
- Værktøjet gør ikke bare markedsundersøgelserne interaktive og mere omkostningseffektive - det skaber også helt nye forretningsmuligheder for fremtiden. For eksempel kan man bruge det til at undersøge partisympatier i realtid under en igangværende tv-debat før et folketingsvalg, hævder Lena Vogelius.

Mange års erfaring
Mange af medarbejderne i Wireless Opinion har været længe i branchen, blandt andet på SIFO og Gallupinstituttet.
Virksomhedsidéen var oprindelig markedsundersøgelser via internettet, hvilket hurtigt blev ændret til mobiltelefonen.

Potentialet anslås at være enormt. Ca. 70 procent af Finlands indbyggere har f.eks. mobiltelefon. Omkring 30 procent har udelukkende mobiltelefon - de har således ingen fastnettelefon, og tallene er i princippet lige så høje i Sverige. Dette gør det vanskeligt for analyseinstitutterne, når de vil have fat i et repræsentativt udvalg i forbindelse med eksempelvis telefoninterviews. Afrika har i dag flere mobiltelefonabonnenter end fastnetabonnenter, og næste år vil det være tre gange så mange, hvis udviklingen fortsætter som hidtil. Tendensen er efter sigende den samme i mange lande - ikke mindst i Østeuropa.

Bildtext:
Lena Vogelius er adm. direktør på Wireless Opinion. Hun har mange års erfaring med trådløse markedsundersøgelser, både i Sverige og på internationalt plan. Nu lancerer hun et webbaseret værktøj til markedsundersøgelser.

Fakta
En licenstager får adgang til et webbaseret værktøj med funktioner, som udformer, gennemfører og analyserer undersøgelserne. Disse følges op i realtid med rapporter, som udarbejdes automatisk. Via Wireless Opinions server er det muligt at udsende spørgsmål og modtage svar fra praktisk talt alle mobile GSM-net i verden.
Wireless Opinion er medlem af ESOMAR - The World Association of Research Professionals. Kundelisten indeholder så prominente kunder som Nokia, Microsoft, Vodafone og Research International.

Hvis du ønsker flere oplysninger, er du velkommen til at kontakte:
Helena Blomster
Wireless Opinion
Campus Gräsvik 2
SE-371 75 Karlskrona
+46 455 37 97 40
+46 733 633 281
helena.blomster@wirelessopinion.com
www.wirelessopinion.com

Rating:

vote data

Feedback is not allowed / disabled for this press release.

Publications