Learning is easier in a noise free environment

I flere internationale undersøgelser er det slået fast, at støj og dårlig akustik forringer indlæringsevnen. At man bliver træt og ukoncentreret af hele tiden at være i et miljø med for højt lydniveau vil de fleste nok kunne skrive under på. På trods af dette spiller lyd og akustik en mindre rolle i byggeprocessen, når skoler og undervisningslokaler renoveres eller projekteres.

Det visuelle miljø prioriteres ofte højest, på trods af at en stor del af undervisningen sker gennem tale.
Hvorfor er det sådan?
En af forklaringerne kan være, at viden om lyd og dennes betydning for undervisnings- indlæringssituationen er dårlig blandt mange arkitekter, bygherrer med flere.


Hvad er egentlig støj?
Hvad betyder efterklangstiden for vores mulighed for at opfatte tale?
Hvad sker der med mennesker, der udsættes for alt for høje lydniveauer og for lange efterklangstider (ekkoeffekt)?
Hvordan kommer man støjende baggrundslyd og højt lydniveau til livs i undervisningslokaler?

Disse spørgsmål og mange flere får man svar på i bogen "Sæt ikke grænser for dine sanser", produceret og udgivet af Ecophon.

Daginstitutioner, skoler, højskoler og universiteter udgør tilsammen den største arbejdsplads i de fleste europæiske lande.

At uddanne og lære stiller store krav til såvel lærere som elever. Uddannelse bliver også meget vigtigere i et teknisk kompliceret og mangfoldigt samfund som vores. Men hvordan er det fysiske arbejdsmiljø egentlig for dem, der opholder sig i vores undervisningsbygninger? Alt for ofte er det et problem, ikke mindst på grund af støj og dårlig akustik.

Ecophon har i et antal bøger evnet at sammensætte viden om, hvordan man kan skabe et godt arbejdsmiljø og indeklima, fremfor alt når det gælder lyd og akustik. Den seneste, "Sæt ikke grænser for dine sanser", som for nyligt er udkommet, behandler undervisning og indlæring og fokuserer på lyd og akustik som et vigtigt element i forhold til arbejdsmiljøet, men også hvordan man løser forskellige typer problemer med støj og dårlig akustik.

Historisk lære
"Sæt ikke grænser for dine sanser" er både en kompletterende lærebog, et diskussionsgrundlag og en inspirationskilde for alle, som arbejder i og med offentlige undervisningsmiljøer, samt i høj grad dem, som projekterer, bygger og renoverer bygningerne.

Læseren tages med på en lærerig skolerejse i tid og rum, som viser hvordan ideologi og kultur går hånd i hånd med udviklingen inden for uddannelse fra den græske filosof Sokrates (469-399 f.Kr.) frem til i dag.

Men fremfor alt handler "Sæt ikke grænser for dine sanser" om at uddannelse og indlæring kræver et helhedssyn på arbejdsmiljøet og indeklimaet. Den omtaler lyd, klima og luftfugtighed, arbejdsstillinger og belastningsskader, lys og belysning, oplevelse af rummet samt byggeprocessen og miljøtilpasning.

Dårlig akustik påvirker
Akustik som problem og mulighed løber som en rød tråd gennem hele bogen. Spørgsmålet er om ikke støj kan blive et altoverskyggende miljøproblem i skoleverdenen. Støj ikke bare fra talende elever, men også fra trættende lyd fra ventilations- og klimaanlæg og ekstern baggrundsstøj fra f.eks. trafikken på nærliggende veje.

Adskillige forskningsrapporter viser, at støj, uønsket lyd eller høje lydniveauer og alt for lange efterklangstider påvirker ikke bare vores evne til at opfatte tale, men også koncentrationsevnen og indlæringsevnen - netop det, der er vigtigst i indlæringsmiljøet.

God akustik - bedre studieresultat
Eksempler i bogen viser, at elever, som opholder sig i undervisningslokaler, som er blevet akustisk reguleret, bliver mere stille, roligere og har lettere ved at opfatte, hvad læreren siger. Et af eksemplerne er hentet fra Mønsted skole i Viborg, som blev renoveret i 1998. Efter renoveringen klagede mange af lærerne over støj og dårlig akustik i flere af skolens lokaler, blandt andet i gymnastiksalen og hjemkundskabslokalerne. På baggrund af dette besluttede skolens ledelse sig for at montere lydabsorberende akustiklofter i de lokaler, hvor problemerne var størst. Effekterne var tydelige: der blev mere stille og roligt og både lærere og elever fik nemmere ved at slappe af og koncentrere sig, når de arbejdede i de lokaler, hvor man havde forbedret rumakustikken.

Bogen indeholder andre eksempler fra forskellige lande på hvordan man kan løse problemet med støj og dårlig akustik i forskellige typer undervisningsmiljøer.

Lærebog som inspirerer
"Sæt ikke grænser for dine sanser" er pædagogisk opbygget. Den starter med en historisk baggrund over hvordan viden og uddannelse har påvirket den kulturelle udvikling, fortsætter med at diskutere indeklimaet og byggeprocessen i et bredt perspektiv, for at gå over til at give et dybt og samlet billede over de lydproblemer, som dagens moderne undervisningsmiljøer kæmper med og hvordan de kan afhjælpes. Til sidst beskrives et antal eksempler på hvordan god rumakustik påvirker dem, som til dagligt opholder sig i forskellige typer undervisningsmiljøer.

Fakta
Ecophon virker som diskussionspartner for bygherrer, forvaltere, arkitekter, entreprenører, forskere, myndigheder og slutbrugere i forbindelse med arbejdsmiljø- og indeklimarelaterede problemstillinger og anvendelsen af lydabsorberende akustiklofter og rumakustiske løsninger.



Yderligere information:
Ecophon

Bjørn Berthelsen, Konceptudvikler
Hammerholmen 18E, 2650 Hvidovre
Tlf. +45 36 77 09 09
Mobil: +45 51 26 90 03
Fax: +45 36 77 09 05
Internet: www.ecophon.dk
E-mail: bjorn.berthelsen@ecophon.dk

Press release images


Learning is easier in a noise free environment

Learning is easier in a noise free environment

Learning is easier in a noise free environment

Rating:

vote data

Feedback is not allowed / disabled for this press release.

Publications