Golden Robot Award goes to Sweden for the first time in more than 10 years

Golden Robot Award blev indstiftet i 1983, og den er nu for anden gang tildelt en svensker. Det er Karl-Erik Neumann - fader til tricept-konceptet og grundlægger af Neos Robotics AB, som i år modtager prisen, der er en statuette i form af en forgyldt robot. Prisen er en model af verdens første kommercielt anvendelige elektriske industrirobot, som også var svensk produceret af det daværende ASEA, i dag ABB. Med prisen følger et diplom med juryens motivering samt 2000 USD.


Prisen tildeles for at opmuntre til avanceret forskning og udvikling inden for området industrobot-baseret automation. Vinderen af prisen har givet sit bidrag til udviklingen af industrirobot-teknikken, hvilket bekræftes af universiteter, institutter og brugere af industrirobotter. Juryen består af professor Nils Mårtensson fra Chalmers Tekniska Högskola, professor Sven Erik Andersson fra IVF, samt repræsentanter fra International Federation of Robotics (IFR), Swedish Industrial Robot Association (SWIRA) og ABB Flexible Automation.
Ceremonien, hvor juryens motivering offentliggøres, finder sted under det 30. Internationale Robot Symposium (ISR) i Tokyo den 27. oktober 1999. Prisen uddeles af den administrerende direktør for ABB Robotics, Kai Wärn.

Tidligere vindere
Tidligere vindere af Golden Robot Award er 1984: Wilhelm Kirch, Ford Motor Co., Tyskland. 1985: Dr. Hiroshi Makino, Yamanashi University, Japan. 1986: Dr. Rolf D.Schraft, IPA, Tyskland. 1987: Dr. Hendrik Van Brussel, Leuven Katholieke Univ., Belgien. 1988: Stig Sandström, Best Matic AB, Sverige. 1989: John F. Hinrichs, A.O. Smith, USA. 1990: Prof. Yukio Hasegawa, Waseda Univ., Japan. 1991: Geary V. Soska, Goodyear, USA 1992: Carl Erik Skjølstrup, Odense Stålskibsværft A/S, Danmark. 1993: Kanji Yonemoto, JIRA, Japan. 1994: Bernhard Bula, Bula & Fils SA, Schweiz 1995: Egon Olszewski, Benteler AG, Tyskland, 1996: Francois Ronssin, Philips; Frankrig. 1997: Dr. Jong-Oh Park, Inst. of Science and Technology; Korea 1998: Dr. Hisanori Nakamura, Toyota Motor Corp., Japan.

Tricept
- Da udviklingen af tricept® begyndte hjemme i garagen i 1985, koncentrerede vi os om at udvikle en robot med stabilitet og trykkraft til korrekt montering, siger Karl-Erik Neumann, nu operativ markeds- og salgschef hos Neos Robotics AB. Men efter introduktionen på markedet i 1992 var der flere og flere kunder, der havde et behov for en fleksibel bearbejdningsmaskine, og bearbejdnings-applikationer til tricept® blev hurtigt mere udbredt end monterings-applikationer.
Det er den stabilitet og styrke, der ligger i Tricept-konceptet, som giver det et meget bredt anvendelsesområde ikke blot inden for traditionelle robot-applikationer, men også på anvendelsesområdet for CNC-styrede bearbejdningsmaskiner. Tricept-konceptet henregnes derfor til markedssegmentet bearbejdningsrobotter, og det er i dag det eneste koncept, som findes i dette segment.

Bearbejdningsrobotten tricept® har en særlig markedsposition i området mellem industrirobotter og bearbejdningsmaskiner.

Teknikken
Industrirobot-branchen er måske bedst kendt for sine traditionelle armrobotter, der er baseret på en seriel teknik, hvor hvert enkelt led eller akse bygges på den foregående. Den parallelkinematiske teknik, som tricept-konceptet er baseret på, indebærer at tre eller flere lineære akser arbejder i et parallelt netværk, hvilket gør konceptet betydeligt mere stabilt og hurtigere end en serielt opbygget robot.


Seriel teknik
Parallel teknik


Konceptet
Begrebet industrirobot omfatter en række forskellige koncepter. De tre første i skemaet nedenfor regnes til den serielle teknik, og de sidste tre til den parallelkinematiske. Det karakteristiske for Tricept-konceptet er de tre lineære akser i kombination med et centralrør, der er det patenterede koncept for tricept®.


Koncept: Produkt:
Armrobot ABB 1400-4400,…
Scararobot Bosch,…
Portalrobot ABB 840-8400,…
Hexapod Gidding & Lewis,…
Tripod Flex Picker,…
Tricept tricept®




Anvendelsesområder
Neos Robotics har i dag tre produkter:
· Tricept 600 med robotstyresystem især til robotbrugere inden for fleksibel, let bearbejdning og fleksibel montering.
· Tricept 605 med Siemens SINUMERIK 840 D styresystem til CNC-brugere inden for fleksibel, let bearbejdning.
· Tricept 805 med Siemens SINUMERIK 840 D styresystem til fleksibel tungere bearbejdning samt mange andre præcisionskrævende applikationer.

Neos største kunder findes især inden for bil- og flyindustrien. Hos Volvo Personvagnar bruges f.eks. tricept® til bearbejdning af topstykker og chassisvanger samt montering af motorkomponenter. Hos Volkswagen bruges tricept® til højhastigheds-lasersvejsning, som erstatter punktsvejsningen i Wolkswagens nye produktprogram. Til den store flyfabrik Boeing har Neos Robotics leveret et antal anlæg til bl.a. bearbejdning af gulvvanger til Boeing 737, 747 og 777.

Firmaet
Neos Robotics AB er et helt svensk selskab. Ejerne er Neovation i Stockholm AB (grundlæggerne) med 39,1%, det Investor-ejede Novare Kapital AB 25,3% og Stiftelsen Industrifonden med 35,6%. I samarbejde med et verdensomspændende salgs- og support-netværk har Neos Robotics i dag installeret over 100 tricept® over hele verden, hvoraf Skandinavien står for ca. 1/5, medens USA og det øvrige Europa står for hver 2/5. Det er planen at fortsætte den stærke ekspansion i USA og Europa med etablering i Østasien.

Yderligere information:
Neos Robotics AB, Ulrika Liiv, Marknad & Information
Ritarslingan 22 A, 187 66 Täby
Tel: 0046 (0)8-630 13 00
Fax: 0046 (0)8-630 13 10
E-post: ulrika.liiv@neosrobotics.com

Press release images


this is description

Image 74

Rating:

vote data

Feedback is not allowed / disabled for this press release.

Publications