Significant Investment Means More Efficient European Kraft Paper Production

Den internationale papirkoncern UPM-Kymmenes seneste investering i den nyeste teknologi inden for fremstilling af kraftpapir har resulteret i højere kvalitet, bedre papirstyrke, trykkvalitet og konverteringsegenskaber. Den vil også bidrage til et bedre miljø og større energibesparelser.

En investering på 200 mio. FIM (33,4 mio. Euro) er netop afsluttet på Wisapaper kraftpapirfabrikken i Pietarsaari, Finland. Ved renovering af PM1 papirmaskinen har man øget den årlige kapacitet for Wisapapers sortiment af kraftpapir med 25.000 tons til 160.000 tons. Anlægget menes at være det største af sin art i Europa.
"Renoveringen af kraftpapirmaskinen er UPMs første større investering i kraft- og sækkepapir siden 1970'erne," siger Berndt Brunow, administrerende direktør for UPM Converting, der er ansvarlig for fremstilling af kraftpapir og er den næststørste division i koncernen.
Kraftpapir er en lille, men betydelig del af papirindustrien, idet den udgør ca. 4% af den samlede globale produktion. "Investeringen viser engagement. Den er et klart signal på, at vi er her for at blive," pointerer Sören Slotte, UPM-Kymmene Wisapapers marketingdirektør.

Konkurrencedygtigt materiale
"Målet er, her på tærsklen til det næste århundrede, at kunne tilbyde et konkurrencedygtigt emballeringsmateriale. Vi ønsker, bedre end nogen anden i branchen, at opfylde vore kunders behov," udtaler Berndt Brunow.
Hovedformålet med investeringen har været at forbedre kvaliteten og de vigtigste egenskaber ved kraftpapir, som vore kunder forlanger, fx større styrke, trykkvalitet og kørbarhed. Disse forbedrede egenskaber giver samtidig materialebesparelser og sparet tid til konvertering. For eksempel kan antallet af papirlag ved fremstilling af sække reduceres fra tre til to, og gramvægten sænkes fra 90 g pr. m² til 80 g pr. m². UPM-Kymmenes kunder konverterer kraftpapir til en lang række emballager og andre produkter så som rulleindpakning, fødevareemballage og indkøbsposer. Maskinen fremstiller både hvidt og brunt kraftpapir, der sælges under mærkerne SwanWhite, WisaKraft, WisaForte og WisaBase.
Maskinen, der er renoveret af det tyske firma, Voith Sulzer Ravensburg, er nu mere energibesparende og mere miljøvenlig. Forbruget af damp er faldet betydeligt.
UPM Converting har samtidig med den nævnte investering også brugt 120 mio. FIM (20 mio. Euro) på sin papirfabrik i Tervasaari, Finland. Det har øget den årlige kapacitet til 115.000 tons, samt forbedret produktets kvalitet og styrke.
UPM-Kymmene regnes i dag for at være den fjerdestørste papirproducent i verden. Koncernen har 32.000 ansatte og fremstiller mere end 8 mio. tons papir om året. Omsætningen var i 1998 49,7 mia. FIM (8,4 mia. Euro).
Billedtekster

Figur 1: UPM-Kymmenes renoverede PM1 maskine i Pietarsaari, Finland har nu en årlig kapacitet på 160.000 tons, hvilket gør den til den største af sin art i Europa.

Figur 2: MF-kraftpapir fra Wisapaper i Finland bruges i stor udstrækning i hele Europa til bl.a. sukker- og melposer.

Ønsker De yderligere oplysninger bedes De kontakte:
Poul Lindhard
UPM Pack A/S
Nyhavn 69
1051 København
Tlf: 33 48 18 33
Fax: 33 48 18 13
E-mail: upmpackdk@upm-kymmene.com

Martin Sweins
UPM-Kymmene
Wisapaper
Po Box 42
Fin-68601 Jakobstad/Pietarsaari
Finland
Tlf: +358 (0)204 16 113
Fax: +358 (0)204 16 8805

Rating:

vote data

Feedback is not allowed / disabled for this press release.

Publications