Local advertisement on television
PRESSEMEDDELELSE
8. maj 1996
Ny teknologi giver TV-kanaler en frisk
indtægtskilde i form af lokale reklameindslag
Den svenske virksomhed LIMT (Local Insertion Media Technology) har indført et nyt system, som for første gang gør det muligt for TV-annoncører at bestemme, hvor mange seere, de ønsker at nå. Ved at sende flere reklameindslag til forskellige modtagere samtidig kan man vise en række forskellige reklamer i forskellige regioner på samme tid. Systemet, som siges at være lønsomt i områder med blot 3.000-5.000 husholdninger, anvender den seneste MPEG2-digitalteknologi til at give nationale TV-stationer mulighed for at sende lokale reklamer. På denne måde kan de øge deres indtægter uden at overtræde sendereglerne. Norske Investerare har indskudt 16 millioner kroner i ny egenkapital for at finansiere markedsføringen og videreudviklingen af LIMT-produkterne.
Lokale TV-reklamer er almindelige i USA. Ifølge en rapport fra National Association of Broadcasters i USA er 55% af alle reklamer, som sendes på amerikansk TV, lokale. Dette er muligt, fordi kabel-TV er det mest almindelige i amerikanske hjem.
I Europa, hvor antennemodtagelse stadig er den dominerende teknologi, vil systemet blive et gennembrud for TV-selskaberne, som kan forvente øgede reklameindtægter. Det første fungerende system er allerede taget i brug hos TV4 Bergslagen, som sender i fire områder.
”TV-mediet bliver pludselig interessant for en lang række nye kunder, som frit kan vælge, hvem de ønsker at nå ud til og samtidig til en lavere pris,” siger Bo Lundkvist, som er administrerende direktør for TV4 Bergslagen.
Systemet anvender en lokal videoserver af typen LVS 300, som enten monteres på TV-senderen eller i kabelforeningens modtagestationer. I standardudførelse har systemet 2 Gbyte, hvilket giver kapacitet til ca. 1 times digitaliseret video eller ca. 100 lokale reklamefilm. Systemet kan udbygges med mellem ti og tyve gange denne kapacitet.
Reklamefilmene sendes før selve udsendelsen og lagres på den lokale harddisk. Kommunikationen går enten via telefonnettet med ISDN eller pr. satellit via VSAT.
Billedtekst:
“TV-mediet er pludselig blevet interessant for en lang række nye kunder, som frit kan vælge, hvem de ønsker at nå ud til og samtidig til en lavere pris,” siger Bo Lundkvist, som er administrerende direktør for TV4 Bergslagen.
Yderligere oplysninger kan fås hos:
LIMT AB, Local Insertion Media Technology
Göran Waernér
Varvsgränd 15A
S-852 32 Sundsvall
Sverige
Tlf.: +46 60 125 765 / +46 8 717 15 02
Fax: +46 60 125 815 / +46 8 717 25 02
Feedback is not allowed / disabled for this press release.