650W compass saw with low sound and vibration levels

Elu sender nu en ny serie stiksave med flere patenterede løsninger på markedet. Et nyt justerbart pendulsystem i kombination med elmotorer på 650 W siges at give en høj udskæringshastighed og gøre det muligt at skære præcist selv ved figurudskæring. Støj- og vibrationsniveauet er blevet reduceret ved hjælp af et avanceret afbalanceringssystem. Et patenteret låsesystem, hvorved savklingen kan udskiftes uden en separat skruenøgle, gør det også muligt at bruge alle savklinger på markedet.

“Ud over en bedre ydelse har de nye stiksave et lavere vibrations- og støjniveau end konkurrerende save på markedet. Ligesom vores andet elværktøj sælges savene med en garantipakke, der omfatter 30 dages garanti for kundetilfredshed og et års produktgaranti,” siger Steen Lindbo, der er produktansvarlig hos Elu i Allerød.

Tre modeller
Den nye produktserie omfatter tre modeller med traditionelt tohåndsgreb eller med et topgrebssystem: ST72K uden elektronik og ST74EK og ST84EK med fuldbølgeelektronik. Styreelektronikken giver mulighed for savning ved optimal hastighed uanset materiale og belastning.
Stiksavene anvender et patenteret system, hvor pendulet ligger op mod støttevalsen. Det skulle give en hurtigere og sikrere savning i alle typer materialer og ved alle hastigheder. Systemet siges desuden at medføre mindre vibration, et lavere støjniveau og mindre slitage på gearkassen.
Maskinerne har et justerbart savbord, som kan indstilles i vinkler på op til 45Ý i begge retninger til brug ved bl.a. fasning. Bordet kan flyttes bagud, så der gives maksimal tilgængelighed i hjørner og mod vægge. I de elektroniske modeller er savsålen fremstillet af aluminium med stålindlæg, der kan udskiftes, hvilket skulle reducere risikoen for splinter ved savning på sarte overflader.
Takket være det patenterede låsesystem kan alle savklinger på markedet på op til 110 mm efter sigende bruges ved savning i træ. I aluminium og stål angives de maksimale snitdybder til 20 og 10 mm. Låsesystemet på elektronikmodellerne gør det muligt at udskifte klingen uden brug af værktøj.
Alle modeller har som standardudstyr en indbygget mekanisme til udsugning af støv og spåner. /ins

Billedtekst: Elu sender nu tre nye stiksave på markedet, der skal forene en høj udskæringshastighed med et lavt vibrations- og støjniveau. Takket være det særlige låsesystem kan alle savklinger på markedet anvendes, og klingerne kan udskiftes uden brug af en separat skruenøgle.

Yderligere oplysninger kan fås ved henvendelse til:
Elu Danmark
Steen Lindbo
Hejrevang 26 B
3450 Allerød
Tlf.: 70 20 15 30; Fax: 48 14 63 30

Press release images


650W compass saw with low sound and vibration levels

Rating:

vote data

Feedback is not allowed / disabled for this press release.

Publications