Voice directed camera and digital picture transmission in video conferencing

PRESSEMEDDELELSE
29.08.1996
Talerstyret kamera
skaber levende videokonferencer

For at gøre videokonferencer mere brugervenlige og naturlige lancerer PictureTel nu verdens første kamera,
som automatisk styres ind på taleren.

Videokonferencer sparer virksomheder tid og penge, eftersom de kan minimere antallet af møder med tidskrævende forflytninger og lange rejser. PictureTels produkt, LimeLight, er en enestående taleorienteret teknologi, som automatisk styrer kameraet og zoomer ind på den eller de personer, som taler under video-konferencen.
- Løsningen gør det lettere for konferencedeltagerne at koncentrere sig om mødet i stedet for at flytte kameraet, hver gang en ny person taler. Den nye funktion har allerede vakt rigtig stor interesse blandt brugerne, siger Bengt-Åke Älgevik, som er administrerende direktør for PictureTel Scandinavia AB.
LimeLight fungerer sammen med selskabets PowerCam 100 og gør brug af fire indbyggede mikrofoner til at lytte til stemmer i lokalet. En avanceret algoritme beregner hvor personen, der taler, befinder sig. Den kan også skelne mellem bagrundsstøj og tale. Systemet kommer til at blive standard på alle PictureTel Concorde 4500 og System 4000ZX.
- Produktets evne til at zoome ind og ud, afhængig af om en enkelt taler eller flere personer diskuterer sammen gør, at videokonferencer med LimeLight opleves som meget mere naturlige og levende end traditionelle videokonferencer, siger Bengt-Åke Älgevik.
PictureTel har en andel på godt 50% af markedet for videokonferencer. Virksomheden blev grundlagt for tolv år siden og har nu en omsætning på 347 millioner dollars, hvilket er en stigning på 36% sammenlignet med sidste år. Virksomheden har været repræsenteret i Sverige siden 1993 og dækker herfra også Norge, Danmark og Finland./ins

Yderligere oplysninger kan fås hos:
Bengt-Åke Älgevik
PictureTel Scandinavia AB
Box 10100
S-121 28 Stockholm-Globen, Sverige
Tlf.: 0046 8 725 5100
Fax: 0046 8 725 5110
http://www.picturetel.com/

----------------------------------------------------------------

PRESSEMEDDELELSE
29.08.1996


Enklere informationsformidling
under videokonferencer
Første distanceoverheadprojektor

Muligheden for på enkel vis at kunne udveksle papir- og datadokumenter under videokonferencer har længe været et eftertragtet mål. Nu lancerer PictureTel “GroupView Document Conferencing Projector”, som er branchens første “dokumentprojektor” til distancebrug,
og som gør videokonferencen til et mere effektivt produktivitets-og kommunikationsværktøj.

Udveksling af data under forretningsmøder pr. distance har hidtil været en vanskelig og omstændelig affære. Informationer skal kunne præsenteres som på et normalt møde, og der er efterspørgsel efter værktøjer, som er lette at anvende og som kan håndtere denne form for informationsudveksling.
GroupView sætter brugerne i stand til at sende billeder af papirdokumenter, transparenter og diverse genstande. Ved et tryk på en enkelt knap tager GroupView et digitalt højopløsningsbillede af en genstand, viser det som et fuldskærmsgråtonebillede i konferencelokalet og sender det samtidig til det andet mødelokale via teleforbindelsen, så det også kan vises der. Brugerne kan således pege på og kommentere et og samme dokument samtidig, uanset hvor de befinder sig.
Den ligner en almindelig overheadprojektor og kan klare alle slags materialer, uden at de kræver nogen form for forberedelse. Som ekstraudstyr kan der fås funktioner til lagring, hentning og udskrivning af alt mødemateriale.
- Udveksling af informationer, især papirdokumenter, er en grundlæggende del af et distancemøde, siger Bengt-Åke Älgevik, som er administrerende direktør for PictureTel Scandinavia AB.
I lighed med GroupShare, som er selskabets software til deling af Windows-programmer, understøtter GroupView branchens T120-standard. Denne standard gør det muligt at dele data mellem PCer, videokonferencesystemer, dokumentprojektorer m.m. rundt omkring i verden.
PictureTel har en andel på godt 50% af markedet for videokonferencer. Virksomheden blev grundlagt for tolv år siden og har nu en omsætning på 347 millioner dollars, hvilket er en stigning på 36% sammenlignet med sidste år. Virksomheden har været repræsenteret i Sverige siden 1993 og dækker herfra også Norge, Danmark og Finland./ins

Yderligere oplysninger kan fås hos:
Bengt-Åke Älgevik
PictureTel Scandinavia AB
Box 10100
S-121 28 Stockholm-Globen, Sverige
Tlf.: 0046 8 725 5100
Fax: 0046 8 725 5110
http://www.picturetel.com/

Rating:

vote data

Feedback is not allowed / disabled for this press release.

Publications