All Risk insurance covers lost or damaged cameras

PRESSEMEDDELELSE
1996-03-29
Universalforsikring erstatter
stjålne eller tabte kameraer

Et stjålet, bortkommet eller ødelagt, værdifuldt kamera behøver ikke længere medføre store udgifter til et nyt. En ny universalforsikring erstatter tabet.
Det er Kodak, som har indført forsikringen, der følger med ved køb af foretagendets kameraer.
Såvidt vides er forsikringen den første af sin art på markedet og gælder i fem år over hele verden for kameraer, som er købt i Danmark.

At få sit nye, dyre kamera stjålet kan være en trist oplevelse. Og det samme gælder, hvis man glemmer kameraet et sted eller taber det, så det går i stykker.
For at beskytte kamera-ejere har Kodak indført en ny universalforsikring, der gælder alle Kodaks kameramodeller. Forsikringen følger automatisk med købet -uden ekstrabetaling.
Et forsikret kamera, som stjæles, glemmes eller bliver ødelagt, erstattes efter anmeldelse til Kodak, ligegyldigt hvor i verden begivenheden fandt sted.



Gælder i fem år
Universalforsikringen løber i fem år fra kameraets købsdato. Udover forsikringen gælder som sædvanligt de normale produktgarantier i overensstemmelse med forbrugerretsbestemmelserne.
- " Vi er den eneste kamera-producent i Danmark som tilbyder forbrugerne denne sikkerhed," siger Kodaks Claus Olsen./ins

(Billed)

For yderligere information:
Kodak A/S
Claus Olsen
Dybendal Alle 10
D-2630 Taastrup
Tlf: 43 71 71 11
Fax: 43 71 08 22

N.B. Denne tekst fås på diskette i 3,5" format (Word 5.1a), formateret for Macintosh eller PC.




Rating:

vote data

Feedback is not allowed / disabled for this press release.

Publications