Lower-priced interfaces open market for printing from colour copiers
Mindre farvekopieringsopgaver kan nu håndteres hurtigere, lettere og til en lavere pris ved hjælp af kraftige, såkaldte RIP-servere, som giver mulighed for at udskrive på farvekopimaskiner direkte fra computeren. På CeBIT-messen i Hannover præsenterer det svenske firma Visutech nye servere med Short Run Print-teknologi, som kan anvendes af både uerfarne og professionelle brugere. Serverne siges at have markedets billigste pris/ydeevne og giver mulighed for at distribuere og udskrive originaler hvor som helst på et globalt netværk, f.eks. via Internet.
- RIP-serverne, som er anden produktgeneration, har sat en ny standard for forholdet mellem pris og ydeevne, hovedsageligt på grund af komprimeringsteknologien DiamondPress, som giver hurtigere udskrivning med fuld opløsning og bibeholdt farvegengivelse end andet udstyr - til 25% lavere pris, siger Jan-Olof Jungersten, som er administrerende direktør for Visutech AB.Basisserverne til f.eks. mindre virksomheder eller afdelinger hedder DiamondPress E-500 og E-700. De leveres nu også til Ricoh-kopimaskiner (2. kvartal 1997). I dag understøtter RIP-serverne farvekopimaskiner fra Canon og Xerox.
Det hævdes, at serverne er de eneste i denne klasse, som byder på såkaldt ikke-ødelæggende komprimering, hvilket giver fuld opløsning i både A4-, A3-og tabloidformat. Serverne har funktioner som automatisk sortering, enkel udskriftsstyring fra Macintosh- og Windows-computere, avanceret farvestyring med fuld opløsning og 32-bit farvegengivelse i fotografisk kvalitet. Rasterbilledbehandling og farveudskrivning kan foretages samtidigt, hvilket øger kapaciteten ved flere samtidige udskriftsjob.
Udskrivning via Internet (“print-where-your-want”)
På samme tid introduceres de kraftige servere DiamondPress E-4000 og E-5000 til de professionelle brugere inden for reklame- og trykkeribranchen, som stiller højere krav til udskriftskvaliteten. De er udviklet til anvendelse med Windows NT-servere og har omfattende understøttelse af netværksprogrammer. Serverne har bl.a. funktioner som automatisk sortering, automatisk genudskrivning af rasterbehandlede filer, styring af udskriftskø og kontinuerlig udskrivning af forskellige originaler uden nedsættelse af kopimaskinens hastighed.
Ved hjælp af HTML-kodning* kan begge modeller anvendes som WWW-server i forbindelse med kommunikation via Internet. Der åbnes således op for “print-where-you-want” - en funktion, som gør det muligt at overføre udskriftsoriginaler elektronisk i komprimeret form til hele verden med fuld, kalibreret farvegengivelse. Originalerne kan derefter mangfoldiggøres i den ønskede kvalitet og på det ønskede tidspunkt på farvekopimaskiner eller digitale offsetmaskiner.
- På CeBIT-messen præsenterer vi mulighederne for distribueret udskrivning. Originaler og tryksager overføres via netværk og udskrives samtidigt på vores egen stand (hal 1, stand 311), på Indigos stand (hal 1, stand 317) og på et trykkeri i Gøteborg, siger Jan-Olof Jungersten./ins
NOTE: DiamondPress er et registreret varemærke, som tilhører ColorAge Inc.
* HTML = Hypertext Markup Language
Billedtekst:
(1) RIP-serverne DiamondPress E-500 og E-700 fra Visutech giver mulighed for at udskrive originaler på farvekopimaskiner direkte fra computeren. Udover Canon og Xerox leveres serverne nu også til Ricoh-kopimaskiner.
(2) De professionelle servere DiamondPress E-4000 og E-5000 muliggør udskrivning på enten farvekopimaskiner, digitale farveoffsetmaskiner eller TIFF/IT** (“print-where-you-want”). Møbelfirmaet Ikea anvender denne teknik til prøveudskrifter og TIFF/IT i forbindelse med trykning af det verdensomspændende Ikea-katalog.
** TIFF/IT=Transport Independent File Format for Image Technology
Yderligere oplysninger kan fås hos:
Visutech AB
Göran Guftafsson, Market Communication
S:t Eriksgatan 3, S-411 05 Göteborg, Sverige
Tlf.: +46 31 13 00 60; Fax: +46 31 13 00 26
E-post: gorang@visutech.se; Internet: www.visutech.se
Oplysninger om den lokale firmarepræsentant i Danmark fås hos: Frederick Schaeffer, tlf.: +46 31 13 00 60
Press release images
Lower-priced interfaces open market for printing from colour copiers
Feedback is not allowed / disabled for this press release.