Automatic anti-glare welding helmet with new fresh-air unit

PRESSEMEDDELELSE
1995-06-28
Svejsehjelm med automatisk nedblænding og ny friskluftenhed giver bedre arbejdsmiljø

Øget sikkerhed og komfort, samt længere filterlevetid. Det lover det svenske firma Hörnell Elektrooptik (HEAB) for sin nye svejsehjelm, Speedglas Fresh-air, med automatisk nedblænding, som nu introduceres med to nye friskluft-enheder. Den patenterede svejsehjelm kan udstyres med både partikelfilter og med et kombineret gas/partikelfilter til svejsning, hvor der f.eks. opstår sundhedsskodelige gasser. Elektronisk luftgennemstrømningsregulering med alarmfunktioner giver længere driftstid og siges samtidig at lette vejrtrækningen.

Friskluftenheden monteres i et bælte på ryggen og er forbundet med hjelmen via en let og fleksibel luftslange. Da svejseren forsynes med ren, kølig luft i hjelmen via slangen, minimeres problemer med træthed og hovedpine.
Svejsehjelmen med den nye friskluftenhed findes i to modeller, Speedglas APC og Speedglas XL, sidstnævnte med et større synsfelt. Luftenheden i begge svejsehjelme kan forsynes med enten partikelfilter eller gas/ partikelfilter. Til modellen med partikelfilter findes endvidere et forfilter, som giver udstyret længere levetid.
Elektronisk gennemstrømningsregulering giver mulighed for at vælge en konstant luftstrøm fra 160 til 200 l/min. Gennemstrømningsreguleringen siges at forbedre komforten og forlænge driftstiden ved at holde luftstrømmen konstant på et forvalgt niveau, uanset graden af blokering i filteret.
Både filteret og de opladelige batterier er nemme at udskifte. Den normale driftstid siges at være omkring 8 timer pr. opladning. En indbygget alarm advarer om både lave batterispænding og lav luftgennemstrømning. For at optimere balancen er de tungeste komponenter i blæsermotorenheden placeret nærmest kroppen.
Til mere forurenede og iltfattige miljøer tilbyder firmaet også en trykluftenhed til sammenkobling med et eksternt trykluftsystem. Ligesom det er tilfældet med det motordrevne luftfilter skaber trykluften et overtryk i svejsehjelmen, som effektivt forhindrer partikler og sundhedsskodelig luft i at trænge ind.
Speedglas er et registreret varemærke. Samtlige svejsehjelme er udstyrede med et patenteret svejsevisir med automatisk nedblænding, som gør, at hele arbejdsprocessen kan udføres med nedslået hjelm.

Tekniske data, Speedglas Fresh-air:
Beskyttelsesvisir: TH2P (EN 146)
Filter: P3 (partikelfilter)
A-P3, B-P3, AB-P3 (gas/partikelfilter)
Batteri: Ni/Cd, ca. 8 timers driftstid
Vægt: Ca. 1090 g (inkl. bælte, ekskl. hjelm)

Billedtekst:
Svejsehjelmen med automatisk nedblænding, Speedglas Fresh-air, findes nu med både partikel- og kombineret gas/partikelfilter. Elektronisk gennemstrømnings-regulering med indbygget alarmfunktion sikrer en konstant luftstrøm og forlænget driftstid.

For yderligere information, kontakt venligst:
Helge Brokholm
Svejsehuset A/S
PB 1001
8200 Århus N
Tlf. 86 16 47 99
Fax 86 16 00 85

NB. Denne tekst fås på diskette i 3,5" format (Word 5.1a), formateret til Macintosh eller PC.








Rating:

vote data

Feedback is not allowed / disabled for this press release.

Publications