Performance Battery for the European Car Market
Akkumulatorproducenten, Gylling Optima Batteries AB, præsenterer en ny serie af akkumulatorer med høj ydeevne. OrangeTop-akkumulatoren er en langtidsvarende, robust og vedligeholdelsesfri akkumulator, som specielt er designet til det europæiske bilmarked.
Denne bilakkumulator udnytter virksomhedens banebrydende SpiralCell Technology¹, som har gjort de eksisterende produkter i Optima-serien til det naturlige valg inden for produkter med høj ydeevne. Optima-akkumulatorer bruges f.eks. i alle Aston Martin Virage, Volante og Vantage bilmærker samt til produkter inden for søværnet og hæren.Dette unikke design har flere praktiske og miljømæssige fordele for bilejere. Akkumulatorvæsken er forseglet i et lukket system, så det kun består af meget få komponenter, er robust, vedligeholdelsesfrit og fuldt ud genanvendeligt. Det er ikke nødvendigt at fylde akkumulatorvæske på eller kontrollere, og eftersom akkumulatoren ikke er utæt eller afgiver gasdampe, er der ingen korrosionsproblemer.
Dette er muligt, eftersom spiralomvundne celler erstatter de traditionelle flade plader, som findes i konventionelle blyakkumulatorer. Resultatet er et kompakt design, som kan frembringe samme strømstyrke i forhold til konventionelle akkumulatorer, der er to til tre gange større.
For bilejere betyder det en bedre akkumulator, der gang på gang skaber strømførende energi uanset køreforholdene. Optima-akkumulatorerne er testet til at have en levetid på mellem 9-12.000 cyklusser i sammenligning med ca. 4.000 for konventionelle akkumulatorer. Det er en fordel for både forhandlere og bilejere, at akkumulatoren har en lang levetid under opbevaring. Akkumulatoren leveres med to års garanti.
Den nye akkumulator er specielt udviklet til at imødekomme kravene på det europæiske marked. "Denne kraftige akkumulator er et stærkt produkt, som kan bruges til at markere vores fremstød på det europæiske bilmarked", siger Bengt Hagander, administrerende direktør i Optima Batteries AB. OrangeTop-serien kan leveres i Europa, og virksomheden er ved at opbygge sine distributionskanaler for at kunne være leveringsdygtig til et bredt publikum.
Gylling-virksomhederne har eksisteret i mere end 80 år. Optima-akkumulatorer er anerkendt, når det gælder markedet for professionelle akkumulatorer, som bruges inden for motorsporten, hæren, søværnet og landbruget. Virksomheden har produktion i USA med et netværk af agenter verden over.
¹ Optima SpiralCell Technology er et registreret varemærke.
Yderligere information:
Liljegren Component A/S, Carsten Liljegren
Valløræcken 26, Vallø, 4600 Køge, Danmark
Tlf.: +45 56 26 66 35. Fax: +45 56 26 77 78
Tekniske data:
Koldstartstrøm Amps 800A
Kapacitet 52 Ah C/20
Størrelse 256 x 173 x 201 mm (L x B x H)
Vægt 17,7 kg
Press release images
Performance Battery for the European Car Market
Feedback is not allowed / disabled for this press release.