New microdrive from ABB
Med lanceringen af ACS 140 udvider ABB applikationsområdet for mikro-frekvensomformere. ACS 140 er en frekvensomformer for variabel hastighed af AC-motorer samt funktioner og kommunikationsfaciliteter der tåler sammenligning med større frekvensomformere. ACS 140 leveres i effektområdet 0,37kW - 2,2kW, 200V - 480V, i en-faset eller tre-faset udførelse, og tilbyder seriel kommunikation på basis af modbus protokol, to relæudgange og to analoge indgange. Faciliteterne omfatter endvidere indbygget PID-styring, flyvende start, syv applikationsmakroer for hurtig programmering og konfigurering, samt dynamisk bremsning for nøjagtig stopposition.
Takket være ACS 140's hurtige og præcise hastighedsstyring kan der med økonomisk fordelagtighed fremstilles produkter af ensartet høj kvalitet og inden for snævre tolerancer, oplyser ABB. Nøjagtigheden i ACS 140 er bedre end 1%, hvorved der opnås nøjagtig hastighedsstyring.For at sikre nøjagtig processtyring har mikro-frekvensomformeren en reaktionstid på kun 9 millisekunder på indgangssignalerne. Denne minimale tidsforsinkelse betyder, bl.a. at skærebladet på træskæremaskiner kan bringes i korrekt position til korrekt tid og dermed sikre minimal spild forårsaget af unøjagtig skæring.
ACS 140 tilbyder fleksibel montering, der tager højde for de forskellige behov for slutbruger, tavlebyggere og OEM'ere. Monteringen kan udføres på tre måder: flange-, væg- eller DIN-skinnemontering. Ved flangemontering kan frekvensomformeren installeres med kølefladen uden for el-tavlen, hvilket given en kompakt og driftssikker montering, idet frekvensomformerens elektronikdel adskilles fra den varmeafgivende køleflade.
Såvel en-faset som tre-faset modeller, uanset effektstørrelse, måler kun 80mm i bredden, hvilket gør ACS 140 til en af de mindste modeller på markedet.
Det valgfri styrepanel kan i mange tilfælde undlades, da mange parametre er forudindstillet fra ABB's fabrik. Ønskes der individuel tilpasning gøres det let med det lille styrepanel, der påklipses mikro-frekvensomformerens front. Kopieringsfaciliteterne i styrepanelet sparer dyr idriftsættelsestid ved installation af flere ACS 140 enheder.
Yderligere oplysninger kan fås hos:
ABB Energi & Industri A/S
Meterbuen 33
DK-2740 Skovlunde
Att.: Leif Johansen
TLF.: +45 44 50 43 45
Fax.: +45 44 50 43 65
E-mail.: leif.r.johansen@dkide.mail.abb.com
Press release images
New microdrive from ABB
Feedback is not allowed / disabled for this press release.