Ny Alfa Laval ThinkTop puls-sæderengøring til drænventiler sparer op til 95 % i CIP-væske.

Drænventiler tegner sig for op til 20 % af alle ventiler i et typisk procesanlæg. Det er imidlertid dyrt, svært og tidskrævende at rengøre dem på grund af lange rengøringscyklusser og risiko for trykstød. Den nye Alfa Laval ThinkTop puls-sæderengøring adresserer alle disse problemer og gør hurtigt og effektivt drænventiler rene samtidig med, at der spares op til 95 % i CIP (Cleaning-in-Place)-væske.

ThinkTop løfter endnu engang barren for vandbesparelser. Den nye puls-sæderengøringsfunktion er for drænventiler, hvad burst-sæderengøring er for Mixproof-ventiler. Mens burst-sæderengøring reducerer behovet for CIP-væske til Mixproof-ventiler med op til 90 %, reducerer puls-sæderengøring forbruget af CIP-væske til drænventiler med op til 95 %.

Flere besparelser, mere oppetid

Tænk på de besparelser, der kan opnås ved at bruge denne automatiske standard ventilpositionsfunktion, der udløses af et stigende PLC (programmable logic controller)-signal og styres af Alfa Laval ThinkTop V50- og V70-sensor- og styreenheder.

“ThinkTop puls-rengøring giver ejere og operatører af procesanlæg hidtil uhørte besparelser i CIP-væske sammenlignet med konventionel timerkontrolleret PLC-sæderengøring,” siger René Stietz, Product Portfolio Manager, Valves and Automation, Alfa Laval. “Alfa Laval er den første og eneste leverandør af ventilautomatiseringsløsninger, der tilbyder væsentlige besparelser i CIP-væske til drænventiler.”

Hurtige og mere effektiv impulsrengøring

Korte bølger, eller impulser, driver ventilrengøringsprocessen og aktiverer ventilen, når forskydningskraften når sit maksimum. Hver positionsbaseret impuls tager mindre end 1 sekund og forhindrer trykstød i systemet. Impulsen skaber høj turbulent strømning, når væsken passerer gennem det smalle mellemrum mellem ventilhuset og ventilsædet, hvilket effektivt fjerner alle produktrester og giver helt rene drænventiler.

100% rengøringsvalidering af drænventiler

Puls-sæderengøring gør det nemt at styre og validere rengøringscyklusser for ventiler. Ventilpositionen styres ikke af PLC-timeren men af Alfa Laval ThinkTop. Ud over at reducere mængden af anvendt CIP-væske sikrer programmering af sensoren til at åbne og lukke sædet hurtigt en hurtigere og mere omhyggelig rengøring og hygiejne end timerkontrolleret rengøring. ThinkTop bekræfter også, at ventilrengøring er gennemført.

Puls-sæderengøring, som er beregnet til brug med enkeltsædeventiler eller spjældventiler anvendt som drænventiler, er en standardfunktion i ThinkTop V50- og V70-sensor- og styreenheder med én magnetventil. Uanset aktuatorens tilstand kan drænventilen konfigureres som en normalt åben eller normalt lukket afspærrings- eller omskiftningsventil. Puls-sæderengøring gør det nemmere at idriftsætte ventiler, forhindrer trykstød og reducerer CIP-væske og tid.

For at få mere at vide, besøg alfalaval.com/ThinkTop


Flere oplysninger kan fås ved at kontakte:

René Stietz
Product Portfolio Manager, PM Valves and Automation, Alfa Laval
Telefon: +45 28 95 43 05
E-mail: rene.stietz@alfalaval.com

Marianne Højby
Marketing Communication Manager, Alfa Laval
Telefon: +45 28 95 44 71
E-mail: marianne.hojby@alfalaval.com


Det er Alfa Laval 

Alfa Laval er aktiv på områderne Energi, Marine og Fødevarer & Vand og tilbyder ekspertise, produkter og service til et bredt udsnit af brancher i ca. 100 lande. Virksomheden er engageret i at optimere processer, skabe ansvarlig vækst og fremskridt – og gør altid en ekstra indsats for at støtte kunderne i at opnå deres forretnings- og bæredygtighedsmål.

Alfa Lavals innovative teknologier er målrettet mod rensning, raffinering og genbrug af materialer for at fremme mere ansvarlig brug af naturressourcer. De bidrager til forbedret energieffektivitet og varmegenvinding, bedre vandrensning og reduceret udledning. På den måde fremskynder Alfa Laval ikke blot succes for sine kunder, men også for andre mennesker og planeten som helhed. Vi skaber en bedre verden, hver dag. Det er et spørgsmål om bedre fremgang, Advancing betterTM.

Alfa Laval har 16.700 medarbejdere, Omsætningen i 2020 var på SEK 41,5 milliarder (ca. EUR 4 milliarder). Virksomheden er noteret på Nasdaq OMX.

www.alfalaval.com

Rating:

vote data

Let us know if you are going to use this press release. Thank you!

Alfa Laval Kolding A/S

DK-6000 Kolding - Denmark

Visit: 31, Albuen - DK-6000 Kolding - Denmark

Tel switchboard: +45 79 32 22 00 

Fax switchboard: 45 79 32 25 80

Publications