"ABBA artistes and mobile telephony combine to create a musical based on a well-known emigrant theme"
26.september, 1995
To af kunstnerne fra ABBA skaber musical baseret på et kendt udvandrertema i samarbejde med mobiltelefonselskab
Den 7. oktober holdes urpremieren på de forhenværende Abba stjerner Björn Ulvaeus og Benny Andersons seneste skabelse, musicalen "Kristina från Duvemåla". Den finder sted i Malmø i det sydlige Sverige og opsætningen finansieres delvist af sponsoren Telia Mobitel.
Björn Ulvaeus og Benny Anderson er velkendte også internationalt, både fra den svenske supergruppe ABBA og som mændene bag musicalen Chess fra 1986. Nu er det altså tid igen. “Kristina från Duvemåla” bygger på et af de mest kendte værker i moderne svensk litteratur; Vilhelm Mobergs romanserie “Udvandrerne”. Bøgerne handler om de emigranter, som i slutningen af 1800 tallet søgte en ny fremtid i Amerika. Sammenlagt emigrerede mere end en femtedel af Sveriges befolkning til Amerika. Hovedpersonerne i fortællingen er det fattige bondepar Karl-Oskar og hans kone Kristina, og handlingen koncentrerer sig om hendes følelser og oplevelser. I hovedrollen som Kristina ses den 24 årige Helen Sjöholm, og som Karl-Oskar ses Anders Ekborg. Regissøren hedder Lars Rudolfsson.
- Vi sponsorere”Kristina från Duvemåla”, fordi det er en velkendt fortælling, som de fleste svenskere og mange andre har læst. Og I betragtning af Björn og Bennys succesfulde fortid var der ingen tvivl om, at vi skulle sponsorere projektet, siger Elisabeth Ericson fra Telia Mobitel. Det var hende, der indgik sponsoraftalen med Malmö Musik & Teater AB.
Både ophavsmændene og teatret er tilfredse med kultursponsoreringen af projektet.
Samarbejdet med Telia Mobitel har fungeret meget fint, siger Björn Ulvaeus. De har været meget diskrete - også i deres krav med hensyn til eksponering.
Telia Mobitel er et 100% ejet datterselskab af det svenske teleselskab Telia. Selskabet er blandt de førende i verden inden for mobil telekommunikation. Virksomheden udvikler, driver og markedsfører systemer og produkter inden for mobiltelefoni, personsøgning, mobil data og teletjenester inden for luft- og søfart, samt tilbyder forskellige tekniske serviceydelser.
Sverige er i dag et af verdens førende lande, hvad angår anvendelsen af mobiltelefoner. Godt 20% af landets indbyggere, ca. 1,8 million, ejer en mobiltelefon, og af disse er knap 1,4 million kunder hos Telia Mobitel.
_______________________________
For yderligere information, kontakt venligst:
Elisabeth Ericson
Telia Mobitel
Tlf.: +46 920 23 92 01
Mobil tlf.: +46 705 10 00 82
eller
Britt Hernell, informationschef
Telia Mobitel
Mobil tlf.: +46 705 30 03 03
Denne tekst fås på diskette i 3,5" format (Word 5.1a), formateret til Macintosh eller PC.
Feedback is not allowed / disabled for this press release.