Powerful mobile PC on the market
PRESSEMEDDELELSE
28. august 1996
Markedets hurtigste bærbare Pentium-computer med TFT-højopløsningsskærm og stor harddisk
Toshiba har lanceret Tecra 730CDT til brugere, der stiller meget høje krav til en hurtig, bærbar multimediecomputer.
Computeren er udstyret med en 12,1" aktiv farveskærm med en maksimal opløsning på 1024 x 768 punkter, 150 MHz Pentium-processor og en harddisk på 2 GB, hvilket er den største nogensinde i en bærbar pc.
Batteritiden er tre timer, hvilket er den længste hidtil for så stærk en bærbar pc.
Computeren er udstyret med et 6-spins cd-rom-drev og en 12,1" aktiv TFT-farveskærm med en maksimal opløsning på 1.024 x 768 punkter, som giver mulighed for avancerede multimediepræsentationer.
Som ekstraudstyr kan der fås et ZV MPEG-kort, der gør det muligt at vise fuldskærmsvideo og gennemføre videokonferencer uden at belaste processor eller systembus.
Computeren har en 150 MHz Pentium-processor, 256 KB 2nd level burst cache hukommelse, hurtigt 32-bit PC Card til den nye CardBus-standard, og et indbygget 28.800 modem.
Hukommelsen er som standard 16 MB EDO RAM, der kan udvides til 144 MB, og harddisken er på hele 2 GB og løst monteret for at lette udskiftning.
På trods af disse høje specifikationer er computeren ikke større end et bundt A4-papir, idet den måler 297 x 230 x 60 mm og kun vejer 3,7 kg.
Flere og flere vælger bærbare pc’er
- Større opmærksomhed på omkostningsfordelene ved fleksible arbejdsformer samtidig med, at der bibeholdes kontakt til omverdenen, gør, at flere og flere virksomheder vælger at forsyne deres medarbejdere med stærke, bærbare multimedie-pc’er, siger Elin Nolsøe Stenberg, som er marketingkoordinator for Scribona Danmark A/S, der sælger Toshibas computere i Danmark.
Billedtekst:
Tecra 730CDT er tiltænkt brugere med høje krav til en stærk, bærbar pc med små mål.
Yderligere oplysninger kan fås hos:
Elin Nolsøe Stenberg
Scribona Danmark A/S
Naverland 27
2600 Glostrup
Tlf.: 4343 2049
Fax: 4343 4684
- eller find os på Internettet: http://toshiba.se
Tekniske fakta for Tecra 730CDT:
150 MHz Pentium-processor på 3,1 volt og 256 KB 2nd level burst cache hukommelse. Systembus af typen PCI 2.1, 32-bit og 33 MHz.
Hukommelsen er som standard 16 MB EDO RAM (60 ns), der kan udvides til 144 MB. Harddisken er på 2,0 GB, har en gennemsnitlig søgetid på 13 ms og er løst monteret for at lette udskiftning.
Toshibas Select Bay-enhed gør det muligt at erstatte det standardmonterede 6-spins cd-rom-drev med et 1,44 MB diskettedrev eller en ekstra 2,0 GB harddisk, så der opnås en samlet lagerkapacitet på 4 GB.
PCI 64-bit grafikkort, som understøtter MPEG-komprimeret Zoomed Video og 2 MB VRAM, giver mulighed for fuldskærmsvideo af meget høj kvalitet.
Computeren kan udstyres med i alt to PC Card af type II eller ét af type III. Lydsystemet består af et indbygget 16-bit Sound Blaster Pro-kompatibelt kort samt stereohøjttalere og mikrofon.
Letvægts lithiumionbatteri (60 W/t) giver tre timers drift. Opladningstiden er fire timer. Skærmen måler 12,1" og er af typen aktiv matriks TFT. Den maksimale skærmopløsning er på 1.024 x 768 punkter ved 65.536 farver./ins
Feedback is not allowed / disabled for this press release.