New series of powerful portable computers

PRESSEMEDDELELSE
17. juni 1996
Ny serie superstærke bærbare computere.
Fra ekstremt små computere
til multimedie- og lavpriscomputere

Toshiba har lanceret syv nye modeller, som dækker et bredt spektrum, til brugere, der stiller meget høje krav til deres bærbare computere.
Fra lavprismodeller og computere med CD-ROM-drev til multimediepræsentationer til en ekstremt lille og let model, som er mindre end et A4-ark.

Forøgelsen i distancearbejde og rejseaktivitet, udviklingen på Internettet og inden for multimedier og den øgede interesse for videokonferencer har medført et kraftigt stigende behov for professionelle bærbare computere.
For at imødekomme det varierede brugerbehov har Toshiba lanceret syv nye modeller med Pentium-processorer fra 100 og op til 133 MHz og farveskærme på 11,3" eller 12,1".
Alle modellerne har 8 eller 16 MB RAM, som kan udbygges, og en harddisk på 810 MB eller 1,2 GB.
Den nye model, Portégé 650CT, er ekstremt lille, mindre end et A4-ark. Computeren har på trods af sin lidenhed en høj ydeevne med en Pentium-processor på 133 MHz, 11,3" TFT-farveskærm, 16 MB RAM og en harddisk på 1,2 GB.

Stor farveskærm:
Til brugere, der stiller store krav til skærmen, er model Tecra 500CS og 500CDT, som begge er udstyret med en 12,1" farveskærm, velegnede.
Model 500CDT har desuden indbygget et 6-speed CD-ROM-drev, stereohøjtalere og mikrofon, og den er derfor ideel til multimediepræsentationer.
Satellite Pro 420CDS og 420CDT, som er lanceret med henblik på bl.a. multimedier, har indbygget 6-speed CD-ROM-drev, stereohøjtalere og mikrofon.
Til brugere, som ønsker en bærbar computer i den lavere ende af prisskalaen, er Satellite 110CS og 110CT velegnede.
- De nye modeller dækker forskellige brugerbehov, lige fra lav pris og multimediekapacitet til små og lette superstærke computere, siger Kim Olesen fra Scribona Danmark A/S, som sælger Toshiba-computere i Danmark./ins

Billedtekster:
1. Satellite Pro 420CDT er udstyret med et 6-speed CD-ROM-drev og en 11,3" farveskærm.
2. Portégé 650CT er mindre end et A4-ark og vejer kun 2,2 kg.
3. Tecra 500CDT har en stor 12,1" farveskærm og indbygget 6-speed CD-ROM-drev.
4. Satellite 110CT har, på trods af den lave pris, meget høj teknisk ydeevne.




Yderligere oplysninger kan fås hos:
Kim Olesen, Toshiba PC
Scribona Danmark A/S
Naverland 27
2600 Glostrup
Tlf.: 4343 2049
Fax: 4343 4684

- eller find os på Internettet: http://www.toshiba.robot.se/infolink

Tekniske fakta for Toshibas bærbare computere:

Satellite 110CS og 110CT:
Processor: Pentium, 100 MHz clockfrekvens, 2,9 volt.
Hukommelse: 8 MB EDO-RAM, som kan udbygges til 40 MB.
Harddisk: 810 MB med en tilgangstid på 13 ms.
Skærm: 11,3" farveskærm. Satellite 110CS, Dual Scan-farveskærm med en opløsning på 800 x 600 punkter, 256 farver. Satellite. 110CT, aktiv matrix-TFT-farveskærm med en opløsning på 800 x 600 punkter og 16,7 millioner farver.
Kommunikation: To PC Card, type II eller et PC Card, type III.
Dockning: Card Station II med PC Card.
Batteri: Nikkel-metallegering til op til 5 timers drift.
Størrelse og vægt: 299 x 230 x 55 mm, 3,2 kg.

Satellite Pro 420CDS og 420CDT:
Processor: Pentium, 100 MHz clockfrekvens, 2,9 volt.
Hukommelse: 8 MB EDO-RAM, som kan udbygges til
40 MB.
Harddisk: 810 MB med en tilgangstid på 13 ms.
Skærm: 11,3" farveskærm. Satellite Pro 420CDS har en Dual Scan-farveskærm med en opløsning på 800 x 600 punkter og 16,7 millioner farver. Satellite Pro 420CDT, aktiv matrix-TFT-farveskærm med en opløsning på 800 x 600 punkter og 16,7 millioner farver.
CD-ROM-drev: 6-speed og en overførselshastighed på 1.026 Kb/s.
Lydsystem: Indbygget, 16-bit Sound Blaster Pro-kompatibelt med stereohøjtalere og mikrofon.
Kommunikation: To PC Card type II eller ét PC Card type III.
Dockning: Card Station II med PC Card.
Batteri: Lithiumionbatteri til op til 4 timers drift.
Størrelse og vægt: 299 x 230 x 55 mm, 3,2 kg.

Tecra 500 CS og 500CDT:
Processor: Pentium, 120 MHz clockfrekvens, 2,9 volt.
Hukommelse: 16 MB EDO-RAM, som kan udbygges til 144 MB.
Harddisk: 1,2 GB med en tilgangstid på 13 ms.
Skærm: 12,1" farveskærm. Tecra 500CS, Dual Scan-farveskærm med en opløsning på 800 x 600 punkter, 64.000 farver. Tecra 500CDT, aktiv matrix-TFT-farveskærm med en opløsning på 800 x 600 punkter, 16,7 millioner farver.
CD-ROM-drev: Tecra 500CDT har et 6-speed drev med en overførselshastighed på 1.026 Kb/s.
Lydsystem: Indbygget, 16-bit Sound Blaster Pro-kompatibelt med stereohøjtalere og mikrofon.
Kommunikation: To PC Card type II eller ét PC Card type III.
Dockning: Desk Station V Plus med PCI-kort eller Card Station II med PC Card.
Batteri: Lithiumionbatteri til op til 4 timers drift.
Størrelse og vægt: 297 x 229 x 55 mm, 3,5 kg.


Portégé 650CT:
Processor: Pentium, 133 MHz clockfrekvens, 2,9 volt.
Hukommelse: 16 MB EDO-RAM, som kan udbygges til 80 MB.
Harddisk: 1,2 GB med en tilgangstid på 13 ms.
Skærm: 11,3" aktiv matrix-TFT-farveskærm med en opløsning på 800 x 600 punkter og 16,7 millioner farver.
Lydsystem: Indbygget, 16-bit Sound Blaster Pro-kompatibelt med stereohøjtalere og mikrofon.
Kommunikation: To PC Card type II eller ét PC Card type III.
Dockning: Desk Station V Plus med PCI-kort eller Card Station II med PC Card.
Batteri: Lithiumionbatteri til op til 3,5 timers drift.
Størrelse og vægt: 261 x 208 x 46 mm, 2,2 kg.




Rating:

vote data

Feedback is not allowed / disabled for this press release.

Publications