"Complete multimedia in worlds fastest portable computer"
PRESSEMEDDELELSE
23. oktober 1995
Komplet multimedia i verdens
hurtigste bærbare computer
Det mindste format af bærbare computere har længe arbejdet med lavere præstationer end stationære pc'er.
For at overkomme denne begrænsning har Toshiba lanceret Tecra 700CT, verdens hurtigste bærbare computer, som også giver mulighed for avancerede multi-mediapræsentationer.
For brugeren er denne nye computer både i hjemmet, i marken og på rejse ligeså kvalificeret som på arbejdspladsen.
For at støtte og maksimere Pentium-processorens 120 MHz er computeren udstyret med 16 MB hurtig, synkron DRAM-hukommelse, der kan udvides til 48 MB. Med en harddisk på 1,2 GB, cd-rom-drev (ekstraudstyr) og en 11,3 tommers aktiv TFT-farveskærm med en opløsning på 800 x 600 punkter, kan Tecra 700CT konkurrere med en hvilken som helst stationær pc.
På trods at alt dette udstyr og de høje præstationer er computeren ikke større end et bundt A4-papir, nemlig 297 x 229 x 59 mm, og den vejer blot 3,4 kilo.
- Denne computer gør brugeren fuldstændig mobil, så man overalt kan arbejde lige så effektivt som på kontoret, siger Kim Olesen fra Toshiba PC i Glostrup.
Hjertet i Tecra 700CT er Intels nye Pentium 120 MHz processor på 2,9 volt, den hurtigste, der i dag kan fås i en bærbar computer. Sammenlignet med de almindelige 3,3 volt processorer er strømforbruget her reduceret med op til 30 procent. Det betyder, at computeren med et højkapacitets-lithiumionbatteri har en effektiv arbejdstid på 4 timer.
Tecra 700CT er specielt konstrueret til at udnytte nye funktioner i Windows 95, heriblandt "plug and play".
Med et indbygget quadspeed cd-rom-drev bliver computeren til et komplet multimediasystem. Imellem tastaturet og skærmen er der indbygget et 16-bit lydkort og 2 stereohøjttalere, og computeren leveres også med mikrofon.
Eftersom harddisken kan tages ud uden brug af værktøj, kan flere brugere anvende samme computer, samtidig med at sikkerheden sættes i højsædet.
Overførsel med infrarøde stråler
Til kommunikation kan computeren udstyres med PCMCIA-kort. Dataoverførsel til periferiudstyr, eksempelvis en printer, kan ske via infrarøde stråler på op til 1 meters afstand.
Sammen med den nye PCI-baserede docking station, Desk Station V (ekstraudstyr), bliver notebook-computeren til en kraftfuld stationær computer. Udover industri-standarden har Desk Station V - ligesom Tecra 700CT -Toshibas nye SelectBay. Dette indebærer, at brugeren let kan skifte mellem diskettedrev og cd-rom-drev./ins
Billedtekst 1: Tecra 700CT fra Toshiba.
Billedtekst 2: Tecra 700CT med Desk Station V
For yderligere information, kontakt venligst:
Kim Olesen, Toshiba PC
Scribona Danmark A/S
Naverland 27
2600 Glostrup
Tlf.: 4245 5522 (omstillingen)
Fax: 4343 4684
Tekniske fakta for Tecra 700CT:
Pentium-processor på 2,9 volt med 120 MHz intern clockfrekvens. Systembus af typen PCI 2.0 til 3,3 volt, 32 bit og 30 MHz.
Hukommelsen er som standard 16 MB synkron DRAM, der kan udvides til 48 MB. Harddisken er på 1,16 GB med en gennemsnitlig søgetid på 13 ms. Det indbyggede 3,5 tommers diskettedrev kan udskiftes med et quadspeed cd-rom-drev (ekstraudstyr).
Grafikkortet er VGA/SVGA-kompatibelt, 1 MB VRAM, PCI-bus. Computeren har plads til to kommunikationskort PCMCIA 2.0 type II, eller ét PCMCIA 2.0 type III. Det indbyggede lydsystem er 16-bit og kompatibelt med Sound Blaster Pro, og stereohøjttalere og mikrofon er ligeledes indbygget.
Strømforsyning: 100-240 volt vekselstrøm eller letvægts-lithiumionbatteri (54 w/t) til 4 timers drift. Opladning tager 4 timer. Billedskærmen på 11,3 tommer er af typen aktiv matriks TFT med en opløsning på 800 x 600 punkter og 64.00 farver, eller 1.024 x 768 punkter og 256 farver.
Feedback is not allowed / disabled for this press release.