Global mobile communication possible with new satellite system
PRESSEMEDDELELSE
5. december 1996
Global mobilkommunikation til lavpris mulig med nyt satellitsystem
Jordbaserede radionet til mobilkommunikation dækker kun begrænsede områder og almindelige satellitsystemer er for dyre til massemarkedet.
Et globalt satellitsystem til enkel og billig tekst- og datakommunikation via små håndterminaler er blevet udviklet af et internationalt virksomhedskonsortium. Driften af Orbcomm, som systemet kaldes, vil i Norden blive varetaget af den svenske virksomhed, Rymdbolaget.
Den nye tjeneste henvender sig til bl.a. transportvirksomheder med køretøjer spredt over store geografiske områder, rederier, vagtselskaber, militæret og virksomheder med ansatte over hele verden.
- Der er allerede blevet udvist meget stor interesse for Orbcomm. Det er ikke påtænkt som erstatning for almindelige mobiltelesystemer, men som supplering til disse, siger Per Zetterquist, chef for Rymdbolagets Telecom Division.
De globale tjenester omfatter 2-vejs datakommunikation og positionsbestemmelse baseret på korte tekstmeddelelser.
Tilslutning til Internet
Tilslutning kan ske til offentlige og private telenet, f.eks. e-mail via Internet.
Mobilterminalerne, der sælges af uafhængige leverandører, findes med eller uden tastatur og tekstskærm afhængigt af anvendelsesområdet. Fastmontering er mulig i f.eks. køretøjer til positionsbestemmelse, læsning af data eller styring af forskellige funktioner eller til tekstmeddelelser.
- Vi regner med, at en håndholdt terminal kommer til at koste ca. 8000 kr., mens en fast terminal vil kunne fås for 1.000 - 5.000 kr., afhængig af udførelsen. Abonnement- og trafikomkostninger for en normal bruger anslås at blive ca. 5.000 kr om året, siger Per Zetterquist.
Små satellitter i lav bane
Systemet bygger på satellitter i lav omløbsbane. Når en satellit passerer en terminal eller jordstation, hentes eller formidles informationerne.
Den amerikanske Orbital Sciences Corp eller Teleglobe i Canada har ansvaret for satellitdriften, mens et internationalt konsortium varetager driften og markedsføringen af Orbcomm i Europa. I Norden udfører Rymdbolaget denne opgave.
Allerede i dag anvendes systemet til begrænset drift, men det anslås, at det vil være i fuld drift i efteråret 1997./ins
Billedtekster:
1. Mobilterminalen til tekst i Orbcomms globale satellitsystem er noget større end en almindelig mobiltelefon. Prisen anslås at blive ca. 8.000 kr.
2. Kommunikationen fra en terminal går via en satellit til en jordstation og omvendt. Via jordstationen kan tilslutning ske til andre net, f.eks. Internet til at sende e-mail.
Yderligere oplysninger:
Rymdbolaget, Telecom Division,
Erik Sandberg, markedsføring, Alfred Petros, teknik
Box 4207, 171 04 Solna
Sverige
Telefon: +46 8 627 62 00
Telefax: +46 8 627 63 64
Hjemmeside: http://www.ssc.se
Feedback is not allowed / disabled for this press release.