Expansion of shopping centre creates hundreds of new jobs

PRESSEMEDDELELSE
19.09.1996
Flere hundrede nye jobs,
når indkøbscenter bygger ud

Väla i Helsingborg, Sverige, bliver et dominerende indkøbscenter i det sydvestlige Götaland med omkring 75 butikker og et bredt serviceudbud.
25 nye butikker vil blive åbnet successivt frem til november 1997, hvilket skaber 200 - 300 nye jobs. Udbygningen omfatter i alt ca. 5.000 kvadratmeter.

- Fra kommunens side er vi meget glade for den nye udbygning, siger Kjell Agerhem, som er erhvervsdirektør i Helsingborg. De nye jobs betyder meget, da arbejdsløsheden er høj. Vi ser frem til livlig handel og erhverv både i centrum og uden for bymidten. Väla bobler allerede i dag af liv. Udbygningen kommer til at forstærke Helsingborgs kontinentale præg og gøre centret til et mødested for mennesker i alle aldre.
- Detailhandeludbuddet kommer efter udbygningen til at dække alle brancher og vil være rettet mod hele familien, siger Göran Sturesson, der er centrumchef og ansat hos Scandia, som ejer Väla.
Serviceudbuddet bliver også fuldt dækkende med posthus, bank, rejsebureauer, restauranter m.m. Restauranttorvet, som bliver landets eneste i et indkøbscenter uden for byen, får et internationalt præg med blandt andet mexikansk og asiatisk restaurant. I alt bliver der seks restauranter med forskellig indretning.

Milliardomsætning
- Markedspotentialet er stort. Jo bredere udbuddet er, desto længere er kunderne villige til at rejse. Vi regner derfor med en omsætning på cirka DKK 1 milliard i år 2000 i detailhandlen alene, fortæller Göran Sturesson. I dag er den samlede omsætning cirka DKK 725 millioner.
Väla skal være med til at kæmpe om prisen for bedste sanering af et europæisk indkøbscenter i 1997. Bag prisen står ICSC, et internationalt organ for aktører med tilknytning til indkøbscentre.
Väla blev åbnet i 1974 og er det eneste regionale indkøbscenter i et markedsområde med cirka 300.000 forbrugere. 40 procent af kunderne kommer fra andre kommuner end Helsingborg. Centret har i dag omkring 40 butikker og cirka 750 ansatte.
Det samlede butiksareal til leje er i dag 37.000 kvadratmeter. Efter udbygningen bliver det 40.000 kvadratmeter, som kommer til at huse omkring 75 butikker. Ikke alle butikslokaler er udlejet på nuværende tidspunkt. To større kæder, AG-Favör og Micro Bildelar, åbner butikker i centret til efteråret.
Selskabet Centrumutvikling står for Väla-projektet i samarbejde med Skandia. Projektet blev påbegyndt i efteråret 1995 og gennemføres i øjeblikket planmæssigt./ins

Yderligere oplysninger kan fås hos:
Skandia Fastighet, Helsingborg, Göran Sturesson
Tlf.: 0046 4220 2715 Mobil: 0046 70555 5536
Fax: 0046 4220 2489
eller
Centrumutvikling Håkan Karlsson AB, Stockholm. Anders Ekwall
Tlf.: 0046 824 8800 Fax: 0046 824 8314

Rating:

vote data

Feedback is not allowed / disabled for this press release.

Publications