Air-filter system for Europes largest clean-room
PRESSEMEDDELELSE
20. december 1995
Nyt luftfiltersystem til
Europas største renrumsbygning
Luftfilterproducenten Camfil har fået en ordre på levering af 13.000 filtre til Europas største renrum. Den japanske elektronikgigant, NEC, er ved at opføre en ny fabrik til produktion af mikrochips i Livingston i Skotland.
Kontraktsummen er på ca. 2,5 millioner US dollars, hvilket gør ordren til den hidtil største for det svenske firma.
Produktion af computerchips kræver ekstremt ren luft for at sikre problemfri fremstilling og høj produktkvalitet. Anlægget i Skotland omfatter ca. 10.000 kvadratmeter produktionsområde af klasse 1 og 5.000 kvadratmeter af klasse 10K. Disse renhedsklassifikationer angiver det højst tilladelige antal partikler på 0,5 mikron eller derover, som må findes pr. kubikfod procesluft.
Filtrene vil blive fremstillet på selskabets ISO 9001-certificerede fabrik i Frankrig. Leverancerne vil begynde at ankomme i Skotland i december '95 og fortsætte til marts '96.
Camfil, som er eneleverandør af alle 13.000 renrumsfiltre, har tidligere leveret ULPA-filtre til adskillige renrumsprojekter rundt om i verden. Blandt andet er NEC's fabrik i Kyushu, Japan, udstyret med filtre fra selskabets japanske licensproducent, Nitta.
“Kvalitet, driftssikkerhed og kundetilfredshed er de vigtigste årsager til, at Camfil blev valgt som leverandør af filtre til Europas hidtil største renrumsinstallation,” forklarer Camfils Marketing Direktør, Niels-Erik Kongste. “Vort personale har ud fra kundens specifikationer fremstillet et filter, som opfylder de højst tænkelige kvalitetskrav.” /ins
For yderligere information, kontakt venligst:
Erik Kongste
Camfil A/S
Kokkedal Industripark 104
2980 Kokkedal
Tlf.: 42 24 44 33
Fax: 43 34 45 83
Camfil, et familieejet selskab med hovedkontor i Trosa uden for Stockholm, er repræsenteret af datterselskaber i hele Vesteuropa, USA og det Fjerne Østen. Selskabet har i alt 1.100 ansatte, heraf de 250 i Sverige, og en årlig omsætning på 170 millioner US dollars.
Selskabet er et af de førende på markedet inden for mikrofiltre til industriel brug, ventilationsfiltre til kontorer og hjem, samt OEM-producerede filtre til bl.a. støvsugere og bilindustrien.
Denne tekst fås på diskette i 3,5" format (Word 5.1a), formateret til Macintosh eller PC.
Feedback is not allowed / disabled for this press release.