EU's svovldirektiv inden for skibsbrændstoffer ansporer til innovation inden for brændstofbesparelse
/INS. Da de fleste skibsredere skifter til marin gasolie i de særlige emissionskontrolområder pr. 1. januar 2015, kan omkostninger til brændstof stige med op til 50 %, og alle tiltag, der kan reducere brændstofforbruget, er af afgørende betydning. Forskning og test i marken har vist, at de seneste udviklinger inden for motorolier og unikke energistyresystemer til søfartsindustrien kan gøre brændstofforbrug over 15 % mere effektivt, hvilket viser, at selv den mindste justering på det rette tidspunkt kan give store besparelser.
Der er blevet diskuteret bredt og vidt om fordele og ulemper ved de tre valgmuligheder, speditionsbranchen har for at overholde det nye svovldirektiv (1. skifte til marin gasolie, 2. anvendelse af anlæg om bord til rensning af udstødningsgasser eller 3. skifte til flydende naturgas), men alle er enige om, at uanset hvilken metode man vælger, vil den medføre betydelige omkostninger.
Thomas Franck, der er forhenværende bestyrelsesformand i den finske sammenslutning af skibsredere, forhenværende administrerende direktør i Bore Ltd. og bestyrelsesmedlem i Nanol Technologies, udtaler:
"Vi ved, at de fleste skibe, der kommer til at sejle i de nye emissionskontrolområder, skifter fra svær brændstofolie til marin gasolie, så den vigtigste opgave er at finde de mest praktiske og omkostningseffektive måder at gøre dette på inden for de nye begrænsninger."
Hver en øre tæller
Når brændstofomkostningerne fra den ene dag til den anden stiger med 50 %, bliver det nødvendigt at få det bedste ud af hver eneste dråbe. Franck ser optimistisk på mulighederne for at finde besparelser.
"Ved at optimere præstationen af det enkelte skib, der skifter brændstof, kan man finde yderligere besparelser på 15-20 %. For at gøre dette effektivt skal vi tage højde for alle de variabler, der kan påvirke effektiviteten – fra propellens design over konsistensen af malingen på skroget til den mest effektive løsning til motorstyring. Sommetider kan selv de mindste ændringer føre til store besparelser."
Innovativt og patentbeskyttet tilsætningsstof til smøremidler giver store resultater
Det er her, de nye teknologiske fremskridt kan give store resultater med en lille indsats. Nanol Technologies fra Finland har udviklet et tilsætningsstof til smøremidler ved brug af intelligent videnskab og teknologi. Tilsætningsstoffet indeholder "kobberpartikler", der er perfekt fordelt i miceller og er fuldt opløselige i olie. Micellerne transporterer de aktive "kobberpartikler" til metaloverfladen, hvor tilsætningsstoffet forbedrer præstationen betydeligt. Nanol beskytter metaloverflader ved at danne et meget tyndt beskyttelseslag af kobber. Det reducerer også friktion og energitab. Dette mindsker slitage, forlænger komponenternes og smøremidlernes levetid, og hvad der er endnu vigtigere, reducerer det anvendelsen af fossile brændstoffer og mængden af skadelige udslip. Ved at tilsætte Nanols specialiserede, højtydende tilsætningsstof til smøremidler er brændstofforbruget i skibe blevet reduceret med 3-5 %. Da Nanols patenterede tilsætningsstof til smøremidler blev testet i ro-ro- og tørlastskibe i prøveperioder på 6 og 12 måneder, blev der i begge tilfælde opnået en reduktion i brændstofforbruget på 5 %.
"Anvendelse af Nanols tilsætningsstof kræver ingen dyr ny hardware eller nyt udstyr om bord på skibet. Det er en ganske enkel proces, der er lige så nem som at fylde motorolie på, og det tager kortere tid og er billigere end andre muligheder. Nanols tilsætningsstof giver også øjeblikkeligt gode resultater og besparelser. Når det gælder brændstofeffektivitet, kan en tilpasning som denne give hurtige fordele med hensyn til energiudvinding," forklarer Franck.
Besparelser fra valget af motorolie er dog kun én blandt mange muligheder for energistyring, der kan påvirke brændstofeffektiviteten.
Den holistiske tilgang
Henrik Dahl, administrerende direktør i Eniram, der fremstiller teknologi til energistyring i søfartsindustrien, mener, at brændstofeffektivitet bedst opnås med en omfattende strategi.
"Det største potentiale for besparelser i søtransport er inden for motor- og brændstofstyring. Driftsomkostningerne er den næststørste udgift, men hvis man vil gøre noget for den generelle effektivitet, kan man ikke kun se på ét punkt – man er nødt til at vælge en holistisk tilgang."
Ved at montere Eniram-platformen og -sensorerne på både passager- og fragtskibe kan skibsredere og -firmaer holde øje med en række parametre som f.eks. hastighed, motorens ydelse, dybgang, begroning, vejrforhold m.m. Skibsredere og -firmaer kan med disse data foretage justeringer på fartøjets amning, hastighed og omdrejningstal i realtid for at opnå optimal effektivitet og betydelige besparelser på brændstof og driftsomkostninger.
"Vores tilgang er datadrevet, og med vores eksisterende kunders hjælp har vi analyseret data fra 250 fartøjer. Vores modeller viser, at nøjagtige målinger og løbende ydelsesanalyser kan bidrage til at forbedre den overordnede effektivitet med 10 %, og det er kun under de nuværende omstændigheder. Yderligere foranstaltninger kunne få dette tal endnu højere op."
Svaret er innovation nu og her
Selv om søfartsindustrien nok føler, at svovldirektivet lægger et yderligere pres på en branche, der allerede stilles store krav til, byder det også på muligheder.
Dahl ser positivt på situationen. "Speditionsbranchen skal være proaktiv over for fremtiden. Lovgivning kommer ikke til at lukke fragtindustrien ned, fordi fragtskibe stadig er det mest effektive transportmiddel regnet i omkostninger pr. enhed. Nogle gange skal lovgivning bare komme først for at sætte skub i innovationen."
Han siger videre: "Hvis du følger lovgivningens ånd, kan den virkelig forbedre den måde, du driver forretning på. Vi vil arbejde sammen med vores kunder på at hjælpe dem med at være på forkant med udviklingen."
Franck ser også chancen for et positivt momentum, der kan komme ud af den nye svovllovgivning.
"Vi har fem års forspring i de europæiske emissionskontrolområder og en fremragende chance for at udvise lederskab over for resten af branchen ved at gå foran med styring af brændstofeffektivitet. Meget af det udviklingsarbejde, som vi nu laver i Baltikum, kommer til at gavne den globale speditionsindustri i årene frem."
Det handler EU's svovldirektiv om
EU's nye svovldirektiv træder i kraft den 1. januar 2015 og får betydning for europæiske speditionsaktiviteter i Østersøen, Nordsøen og Den Engelske Kanal, der er de særlige emissionskontrolområder. Alle fartøjer, der kommer gennem disse områder, skal reducere svovlindholdet i deres brændstof fra 1,0 % til 0,1 % som led i tilnærmelsen til EU-grænsen på 0,001 % i brændstof til biler og lastbiler.
Virksomheder, der ejer fartøjer, som skal sejle igennem emissionskontrolområderne, har følgende muligheder for at sikre overholdelse af bestemmelserne:
- De kan konvertere eksisterende fartøjer fra svære olier til marine gasolier med mindre svovl, der overholder grænsen på 0,1 %.
- De kan montere et godkendt renseanlæg til udstødninger, der reducerer høje svovlemissioner fra svære olier til den tilsvarende værdi fra brændstof med svovlindhold på 0,1 %.
- De kan skifte til flydende naturgas – et nyt og miljøvenligt brændstofalternativ.
Hver af disse løsninger er forbundet med bestemte omkostninger og risici. Marin gasolie er omkring 50 % dyrere end svære olier, så skift af brændstof vil øge priserne for speditionskunderne. Renseanlæggene viser potentiale som en løsning, men de medfører betydelige investeringer i montering og løbende overvågning og vedligeholdelse. Flydende naturgas er et effektivt og renere brændstof, men det er stadig nyt, og de fleste mener, at det bedst egner sig til nye skibe. Ved hjælp af ny teknologi leveret af virksomheder som Nanol Technologies og Eniram kunne det nye svovldirektiv blive til en chance for at udvise lederskab, når det gælder brændstofeffektivitet.
"Med de unikke løsninger, der er tilgængelige i dag, er det allerede muligt at opnå besparelser uden forudgående store investeringer. Nanols tilsætningsstof reducerer brændstofforbruget mærkbart med omkring 5 %. Det er en enkel løsning, der ikke kræver store investeringer i nye motorer, dyre systemer til kontrol af emissioner, komplicerede ændringer i forsyningskæden til brændstof eller store ændringer i skibsdriften. Nanols tilsætningsstof skal bare tilsættes til det eksisterende smøremiddel. Nanol Technologies har leveret den nemme løsning, der giver omkostningsbesparelser uden nogen særlige anstrengelser," konkluderer Thomas Franck.
For mere information kontakt venligst Nanol Technologies Oy, Johan von Knorring, CEO, johan.vonknorring@nanoltechnologies.com eller +358 400 149 142.
Undertekst 1: Da Nanols patenterede tilsætningsstof til smøremidler blev testet i ro-ro- og tørlastskibe, blev der opnået en reduktion i brændstofforbruget på 5 %. © Ab Nanol Technologies Oy
Undertekst 2: Nanol Technologies har leveret den nemme løsning, der giver omkostningsbesparelser uden nogen særlige anstrengelser. © Ab Nanol Technologies Oy
Om Nanol Technologies Oy
Ab Nanol Technologies Oy bruger unik og patenteret teknologi til at producere højtydende tilsætningsstoffer til smøreolier. Den nye teknologi baserer sig på nanoteknologi og er allerede repræsenteret i en lang række produkter og anvendelser. Produkter fra Nanol Technologies har gjort indtog på markedet for smøreolier og smørefedt i form af adskillige anvendelser, der giver slutbrugerne betydelige omkostningsbesparelser. Det aktuelle produktudvalg omfatter højtydende tilsætningsstoffer til smøremidler, der reducerer friktion og beskytter mod slitage i bl.a. søfarts- og jernbaneindustrien.
Om Eniram
Eniram, der blev grundlagt i 2005, yder energistyringsteknologi til søfartsindustrien med henblik på reduktion af brændstofforbrug og emissioner. Virksomhedens løsninger, der fremstilles af erfarne søfarere og teknikere, spænder fra enkelte applikationer til brug om bord til omfattende flådeanalyser. De bruges af små og store speditionsvirksomheder og på forskellige typer fartøjer som krydstogtsskibe, tankskibe, containerskibe, bulkere og færger. I 2013 sparede Enirams kunder 35.000 ton brændstof og 35 mio. dollar i driftsomkostninger.
Eniram har hovedsæde i Helsinki og filialer i Storbritannien, USA, Tyskland og Singapore.
Let us know if you are going to use this press release. Thank you!