GLASFIBERVENTILER ER MEST KORROSIONSFASTE

Firmaet FR Valve Ab lancerer nu anden generation af korrosionsfrie glasfiberventiler. Virksomheden er den eneste i verden, der kan fremstille glasfiberventiler på op til 800 mm. Første generation af håndlaminerede ventiler er især blevet anvendt inden for celluloseindustrien, og de har vist sig at være ekstremt modstandsdygtige over for ætsende stoffer som f.eks. klordioxid.

Den store fordel ved glasfiberventiler er, at de har en langt længere levetid end traditionelle ventiler af rustfrit eller syrefast stål.

”Hvis det bliver nødvendigt, kan vi som en almindelig service slibe et lag glasfiber af og erstatte det med et nyt i stedet for, at hele ventilen skal kasseres. Det betyder, at der kun kræves begrænset service for, at kunden kan anvende den samme ventil i mindst 25 år,” fortæller adm. direktør Per Sundberg.

Ventilen blev oprindeligt udviklet på universitetet i Uleåborg, og de første versioner blev taget i brug i begyndelsen af 1990'erne. Cellulosefabrikken RAPP i Indonesien var en af de første kunder, og de har i dag 32 ventiler installeret.

”De har kørt i 15 år og kommer nu til Finland til service, hvorefter de er som nye igen. Samtidig får vi oplysninger, der hjælper os med at videreudvikle produktet og vurdere de optimale serviceintervaller.”

Produktionskapaciteten øges

Ventiler af titan er lige så modstandsdygtige over for ætsende stoffer som glasfiberventiler, men Sundberg understreger, at glasfiberventilerne i længden vil være væsentligt billigere.

”I stedet for at kassere en slidt glasfiberventil kan den restaureres, så den bliver så god som ny. Derfor er vores ventiler interessante for kort sagt alle industrier, der anvender stærke kemikalier. Virksomheden Boliden har f.eks. for nyligt udstyret en zinklinje i sin fabrik i Karleby i Finland med ni af vores glasfiberventiler.”

FR Valve har nu udviklet en ny produktionsmetode i et vakuuminjektionsanlæg, hvor ventilerne fremstilles hurtigere og mere omkostningseffektivt end tidligere. Førhen blev ventilerne præcisionslamineret i hånden. Med den nye produktionsmetode kan andelen af glas i laminatet øges, og det gør ventilerne endnu stivere end tidligere.

”Den nye produktionsteknik reducerer produktionstiden med 80 procent, så nu kan vi efterkomme efterspørgslen. Det næste trin i vores produktudvikling er en drosselventil helt i glasfiber, og vi regner med at kunne sætte den i produktion til næste år,” fortæller Sundberg.

En kort præsentation af FR Valve

Oy FR Valve Products Ab er specialiseret i at udvikle og fremstille store kugleventiler i korrosionsfri glasfiber. I 2005 overtog firmaet produktion og udvikling af en glasfiberventilteknologi, der var udviklet på universitetet i Uleåborg. Salget er mangedoblet siden 2005, og i den hurtigt voksende virksomhed arbejder der nu 16 glasfibereksperter.

”Vi har et nært samarbejde med Metso Automation, der er vores største forhandler. I Sverige anvendes vores ventiler allerede nu af bl.a. Billerud Karlborg, SödraCell Tofte og Iggesund,” fortæller virksomhedens adm. dir. Per Sundberg.


Billedtekst 1:

Glasfiberventiler fra FR Valve i størrelse 80-800 mm løser korrosionsproblemerne inden for procesindustrien. Den 100 % korrosionsfaste ventil er optimal til processer med kraftigt ætsende kemikalier som f.eks. klordioxid.
© Oy FR Valve Products Ab

Billedtekst 2:

Bolidens zinkfabrik i Karleby i Finland har udstyret en produktionslinje med ni glasfiberventiler fra FR Valve, efter at virksomheden havde testet en ventil med gode resultater i over et år.
© Oy FR Valve Products Ab

Billedtekst 3:

Førhen blev ventilerne fra FR Valve præcisionslamineret i hånden, men nu har virksomheden udviklet et nyt vakuuminjektionsanlæg, der øger produktionshastigheden betydeligt.
© Oy FR Valve Products Ab

Information til pressen:

Oy Valve Products Ab

VD Per Sundberg
Lötvägen 2
FI - 68570 LARSMO

Tlf.: +358 6 781 55 00
Fax.: +358 6 781 55 49
Mobil: +358 50 512 3723
E-mail: info@frvalve.fi


FR Valves repræsentant i Sverige, Danmark og Norge

Nipman Pappersteknologi

Robert Clayhills
POB 45 107
SE - 104 30 Stockholm

Tlf.: +46 8 21 27 19
Fax.: +46 8 23 58 04
Mobil: +46 70 48 35 567
E-mail: robert.clayhills@nipman.com
Hjemmeside: www. nipman.com

Press release images


World Pulp Paper Week SPCI 2008Stockholm Sweden May 27-292008 Besök oss på stand A 3110GLASFIBERVENTILER MOTSTÅR KORROSION BÄST

World Pulp Paper Week SPCI 2008Stockholm Sweden May 27-292008 Besök oss på stand A 3110GLASFIBERVENTILER MOTSTÅR KORROSION BÄST

World Pulp Paper Week SPCI 2008Stockholm Sweden May 27-292008 Besök oss på stand A 3110GLASFIBERVENTILER MOTSTÅR KORROSION BÄST

Rating:

vote data

Feedback is not allowed / disabled for this press release.

Publications