Cramo takes the lead in Caterpillars rental venture in Northern Europe
Cramo udvider sit strategiske samarbejde med Caterpillar og lancerer nu Cat Rental Store i Danmark. Ifølge Cramos danske direktør, Lars Lindblad, skyldes udvidelsen et ønske om bedre at kunne tilgodese de hurtigt voksende krav på udlejningsmarkedet gennem et større og tilpasset udbud samt et højere serviceniveau. Virksomheden regner med, at samarbejdet vil resultere i en øget markedsandel.
Stadig flere firmaer koncentrerer sig om deres kernevirksomhed og vælger at leje maskiner frem for at købe dem. Det stiller større krav til udlejningsvirksomhederne, der hele tiden skal forsøge at tilgodese markedets krav. Derfor lancerer Cramo nu Caterpillars verdensomspændende koncept - Cat Rental Store."Vores strategiske samarbejde med Caterpillar videreudvikles gennem det nye koncept", siger Cramos koncerchef Gunnar Glifberg. "Ved at introducere "Cat Rental Store" i vores egen virksomhed anvender vi en strategi, hvor vi bedre udnytter erfaringerne og kompetencerne fra både udlejnings- og produktionsleddet, hvilket sikrer bedre og mere effektive løsninger for vores kunder."
"Caterpillar er et stærkt navn, og deres maskiner supplerer dem, vi allerede har i vores virksomhed", siger Lars Lindblad. "Vi får mere at tilbyde vores kunder."
Ifølge Lars Lindblad vil synergieffekterne give nye fordele for kunderne. Cramo opnår gennem samarbejdet et bedre grundlag at udvikle sin virksomhedsstrategi på, såvel på koncernniveau som i de enkelte lande. Som noget nyt bliver Caterpillar også en stærk partner inden for produktudvikling.
"Det er vigtigt, at vi er lydhøre over for markedets ønsker og krav, samt at vi tilpasser os til dem. Med Cat Rental Store som et supplement til vores øvrige aktiviteter kan vi give vores kunder endnu bedre muligheder for at udvikle deres virksomheder. Samtidig forstærker vi vores markedsposition", siger Lars Lindblad.
General Construction, Rental & Used Manager Jose Brousset siger: "Takket være Cramo har vi en enestående position i udlejningsbranchen i Nordeuropa og har fremragende forudsætninger for at sikre vores kunder adgang til de løsninger, de behøver." Jose tilføjer: "Det er ikke tilfældigt, at Caterpillar er gået ind i udlejningsbranchen via vores verdensomspændende forhandlernetværk. Kunderne har i stigende grad fået behov for pålidelig udlejningsservice. Det er dette behov, som Cramo og vi nu opfylder. Vores mål er at fremme Cramos rolle i udlejningsbranchen, fortsætte med at udvide vores brancheekspertise samt give vores kunder flere valg inden for supplerende udstyr".
Cramo er vokset hurtigt i Danmark. I dag dækker Cramo behov i hele landet fra sine afdelinger på Sjælland og i Nordjylland. Cramo agter at oprette flere afdelinger rundt om i landet gennem strategiske virksomhedsovertagelser.
Maastricht, den 13.09.02
Cramo AB
Koncernstab Kommunikation
Hvis du ønsker flere oplysninger, er du velkommen til at kontakte:
Gunnar Glifberg, VD og koncernchef i Cramo AB, tlf.: +46 8 623 5400
Lars Lindblad, VD i Cramo A/S, tlf.: +45 43 20 05 55 (e-mail: lars.lindblad@cramo.dk)
Billedtekster:
1) Cramo
Cramo, der er en af Europas største udlejningsvirksomheder, udvider sit samarbejde med Caterpillar, en af verdens førende maskinproducenter. Med Caterpillars maskiner udvider Cramo sit tilbud til markedet.
2) Lars Lindblad
"Kunderne bliver de sande vindere, når de får del i de synergieffekter, der opstår som følge af udvidelsen af vores samarbejde med Catterpillar", siger Lars Lindblad, der er direktør for Cramo i Danmark.
Press release images
Cramo takes the lead in Caterpillars rental venture in Northern Europe
Cramo takes the lead in Caterpillars rental venture in Northern Europe
Feedback is not allowed / disabled for this press release.