Sycon Barab checks indoor air qualityA strategy focusing on investigation tocure unhealthy buildings

Fugtskader og syge huse er et stadig mere aktuelt problem. Men der er ingen grund til, at folk skal blive syge på grund af dårlige indemiljøer. Man har i dag en stor viden om syge huse, og problemerne kan løses, ofte uden at det er nødvendigt at evakuere beboerne eller en hel arbejdsplads, mener Carl Bro-virksomheden Sycon Barab, kendt miljøkonsulent og siden midten af 1980'erne ekspert i bygningsskader og indemiljøer. Der opstår altid skader på huse. Nogle af dem medfører sundhedsproblemer, andre gør ikke. Det, der er vigtigt for at helbrede huset, er at finde netop de mangler, som forårsager sundhedsproblemerne, siger virksomhedens administrerende direktør, Erik Winqvist. Det er vigtigt at have en solid byggeteknisk viden og en klar undersøgelsesstrategi for hurtigt at kunne finde årsagerne og træffe de rette foranstaltninger, understreger Erik Winqvist.

- Det er ingen kunst, at finde en række tvivlsomme stoffer i forskellige byggematerialer. Det bliver normalt meget dyrt for boligejerne, hvis man begynder en undersøgelse med at tage prøver i hvert hjørne, uden først at kortlægge sammenhængen mellem huset og symptomerne og udarbejde en undersøgelsesstrategi. Metoder, som ikke følger et logisk mønster eller ikke er baseret på byggeteknisk viden, resulterer ofte i unødige indgreb og dyre ombygninger.
Sycon Barab har i over tyve år arbejdet med at forebygge og undersøge problemer med syge huse. I Sverige foretager virksomhedens konsulenter årligt omkring 1000 undersøgelser ved hjælp af en metode, som går ud på trinvist og systematisk at undersøge og analysere indemiljøer. Arbejdsmetoden er gennemprøvet og accepteres som international standard af ISIAQ, The International Society of Indoor Air Quality and Climate.
Metodens første trin er at fastslå, at der er en sammenhæng mellem symptomerne og huset. Alle foreliggende kendsgerninger i forbindelse med skader, tidligere undersøgelser, ventilationskontroller og historik inddrages sammen med oplysningerne om disse, der ligger i miljøet. Derefter følger en grundig undersøgelse af stedet, prøvetagning og laboratorieanalyser.
- Interviews og spørgeskemaundersøgelser er vigtige. Brugerne ved bedst selv, hvordan de har det, hvordan det lugter, og om luften i huset er for varm eller kold. Det er vores erfaring, at mennesker er meget ærlige, når de fortæller om deres oplevelser, og det er vigtigt at tage deres bekymringer alvorligt, siger Kjell Andersson, overlæge ved den arbejds- og miljømedicinske klinik på universitetssygehuset i Örebro i Sverige. Han sammenligner arbejdsmetoden med den behandling, en læge foretager, når han får en patient, som klager over generende brystsmerter.
- Som noget af det første laver man et EKG på patienten for på denne baggrund at afgøre, hvilke supplerende undersøgelser der skal foretages. Her drejer det sig om huse. Først laver man husets EKG. Derefter ser man på, hvordan det fortsatte arbejde skal udføres.
I langt de fleste tilfælde drejer syge huse sig om flere forskellige komplekse problemer. Det er ikke al skimmel, som medfører et dårligt indemiljø. Og langt fra alle problemer med indemiljøet skyldes skimmel. Det kan også være et spørgsmål om, at der er for varmt i lokalerne, at de er for dårligt ventilerede, eller at man har lagt pvc-gulv på et for fugtigt underlag, fortæller Tom Follin fra Sycon Barab.
Forkerte rengøringsmetoder er eksempelvis ofte grunden til, at linoleumsgulv afgiver en sur og muggen lugt, som kan give symptomer på et sygt hus.
Sycon Barab åbner snart et internationalt udviklingscenter for undersøgelse af syge huse.
- Vi vil hjælpe boligejerne i det øvrige Europa og Nordamerika med at få sundere huse ved både at anvende den viden, som findes i dag, og udvikle ny viden om syge huse, fortæller Tom Follin, som skal lede udviklingsarbejdet.
- Ved hjælp af centeret kan vi både informere om mulighederne for at sanere på en god og omkostningseffektiv måde og tage os af komplekse boliger med problemer. Boligejerne behøver ikke opsøge den ene mere eller mindre kompetente konsulent efter den anden. Vi har al den ekspertise, som er nødvendig.

Virksomheden Sycon Barab er en del af den svenske koncern Sycon, som ejes af det internationale konsulentfirma Carl Bro.


Yderligere oplysninger fås ved at kontakte:
Erik Winqvist, administrerende direktør
Sycon Barab
Sjökvarnsbacken 20
SE-131 31 NACKA, Sverige
Tlf.: +46 8 644 80 67
Mobil: +46 70 877 66 67
E-mail: erik.winqvist@barab.se
Websted: www.barab.se

Tom Follin, International Manager, BSc
Sycon Barab
Propellervägen 6A
SE-183 62 Täby, Sverige
Mobil: +46 708 418 155
E-mail: tom.follin@barab.se

Press release images


Sycon Barab checks indoor air qualityA strategy focusing on investigation tocure unhealthy buildings

Rating:

vote data

Feedback is not allowed / disabled for this press release.

Publications