Change of development environment within Volvo Aero shall provide shorter lead-times and a more integrated information flow

Volvo Aero vil i de kommende år ændre den nuværende tekniske udviklingsplatform for CAD/CAM-arbejde. Bag beslutningen ligger bl.a. krav om kortere leveringstider og mere integreret udviklingsarbejde. Man har derfor indgået en samarbejdsaftale med EDS PLM Solutions, en division inden for EDS, verdens næststørste IT-virksomhed. Det betyder en yderligere styrkelse af den industrielle position som verdens førende leverandør til bilindustrien. Teknisk set indbefatter samarbejdet implementeringstjenester i forbindelse med udskiftningen af CAD/CAM-systemet, f.eks. uddannelse, mentorskab og metodetilpasning. Et ensartet miljø til produktdefinition med forbedrede muligheder for sideløbende(integreret)produktudvikling forventes at blive resultatet af det nye system.

I løbet af de sidste ti år har Volvo Aero øget sit engagement i internationale udviklingprogrammer for motorer til privatfly væsentligt. Der er løbende blevet stillet stadigt højere krav til lønsomhed og leveringstid med hensyn til integration og rationalisering af de tekniske udviklingsmiljøer. Kundekrav fra de store flymotorfabrikker viser, at udviklingstiden for en ny motor vil blive presset ned til lige omkring 18 måneder. Det er blandt andet derfor, at Volvo Aero nu udskifter CAD/CAM-system til Unigraphics. Systemet anvendes allerede flittigt inden for andre dele af flyindustrien, først og fremmest af de store flymotorfabrikker.

"Vi har naturligvis inden udskiftningen af udviklingsmiljøet taget hensyn til de systemer, vores vigtigste samarbejdspartnere anvender. Vi har sideløbende udført vores egne beregninger og analyser", siger ordregiverens repræsentant og ansvarlige, Lars Pejryd.

Med Unigraphics som værktøj regner virksomheden med at kunne effektivisere CAD/CAM-arbejdet med op til 30-40 procent. For at opfylde de skrappe kundekrav om leveringstid arbejder Volvo Aero hårdt på at opbygge et fuldstændigt integreret udviklingsmiljø med en digital produktmodel som informationsbærer gennem hele produktudviklingskæden, fra udarbejdelse af det første design til igangsætning af serieproduktion. For at visualisere produktdesignet anvendes bl.a. webbrowseren Product Vision. Volvo Aero arbejder også med spydspidsteknologi som KBE (knowledge based engineering) med Unigraphics som grundlag.


Hvis du ønsker yderligere oplysninger, kan du kontakte Maths Mattsson,
tlf.: +46 8 13 60 92, mobil: + 46 70-697 26 55
E-mail: maths.mattsson@eds.com

Virksomhedsfakta:
EDS PLM Solutions udgør cirka 5 % af verdens næststørste IT-virksomhed EDS, der har 135.000 ansatte og en omsætning på over 200 milliarder kroner (godt USD 19,2 milliarder i år 2000). I Norden arbejder 1500 medarbejdere med virksomheds- og IT-løsninger til forøgelse af produktivitet, vækst og lønsomhed. Blandt kunderne findes SKF, KF, SAAB Automobile, OKQ8 og Posten.





Press release images


Change of development environment within Volvo Aero shall provide shorter lead-times and a more integrated information flow

Change of development environment within Volvo Aero shall provide shorter lead-times and a more integrated information flow

Rating:

vote data

Feedback is not allowed / disabled for this press release.

Publications