Mölnlyckes new plant in Finland to be the key component in an aggressive investment

Europas mest moderne fabrik, der fremstiller avancerede produkter til behandling af sår, er blevet indviet i den finske by Mikkeli (S:t Mikael). Den svenske koncern Mölnlycke Health Care står bag denne satsning på cirka 200 millioner kroner og 100 nye arbejdspladser. Virksomhedens patentbeskyttede Safetac-linje er spydspids inden for teknologien på dette område. De silikonebelagte sårbehandlingsprodukter er veldokumenterede og har patientvenlige og lægende egenskaber.

Fabrikken er på kun 18 måneder blevet bygget om til Europas mest moderne fabrik af denne slags. Det er bl.a. lykkedes at lave et anlæg, der opfylder de højeste krav, når det gælder det mikrobiologiske miljø. Her er alt, hvad der kræves for at garantere en høj kvalitet på de sterile produkter.

Satsningen i den tyndt befolkede by Mikkeli, der ligger 2 timers kørsel fra Helsingfors, sker på baggrund af, at der er god adgang til kompetente medarbejdere, en udtalt ambition om lokal tilvækst og mulighed for EU-støtte.

Eftersom arbejdsløsheden i Mikkeli ligger på 15 procent, hvilket er 5 procent over Finlands landsgennemsnit, byder man de 100 ekstra arbejdspladser meget velkommen.

- Med dette anlæg har vi mere end fordoblet vores lokale kapacitet, fortæller Finn Johnsson, som er administrerende direktør i Mölnlycke Health Care.
Avanceret sårbehandling er det område i koncernen, som vokser hurtigst. Fabrikken i Mikkeli bliver nu en specialiseret fabrik, hvor vi kan koncentrere og rendyrke fremstillingen af vores sårbehandlingsprodukter.

Selvom Mölnlycke-koncernen er en relativ lille virksomhed sammenlignet med konkurrenter som 3M, Johnson & Johnson, Convatec osv., så klarer den sig ganske godt i konkurrencen på dette område. De patientbeskyttede spydspidsprodukter i Safetac-sortimentet har med sine gode egenskaber haft stor fremgang blandt læger, sygeplejersker og andre specialister på området på flere internationale markeder. Det er bl.a. den blide klæbeevne, der kendetegner plastrene, som gør, at de ikke skader eller irriterer delvist helede sår, når de skal sættes på. Dette gør det mindre smertefuldt og fremskynder helingen.

Det anslås at markedet for sårbehandlingsprodukter har et meget stort vækstpotentiale med en tilvækst på 7-8 procent om året. Årsagen til dette er bl.a., at antallet af ældre i vores samfund vil stige hurtigt i de næste 25 år. Man har beregnet, at antallet af personer over 65 år vil stige til 600 millioner på verdensbasis i denne periode. Det er en aldersgruppe, hvor problemer som diabetes, liggesår, cirkulationsproblemer osv. vil medføre et endnu større behov for gode og let anvendelige sårbehandlingsprodukter både i institutionerne og med hensyn til hjemmesygepleje.


Yderligere oplysninger fås ved at kontakte:
Ulf Jonsson, Produktchef, Safetac
Tlf. +46 31 722 30 34
Fax +46 31 722 34 05
Web-side: www.wm.molnlyckehc.com/safetac

Press release images


Mölnlyckes new plant in Finland to be the key component in an aggressive investment

Mölnlyckes new plant in Finland to be the key component in an aggressive investment

Rating:

vote data

Feedback is not allowed / disabled for this press release.

Publications