Hydraulic variable speed drive can halve energy requirement

Ca. 25. procent af den elenergi, som procesindustrien forbruger bruges til at køre pumper og ventilatorer. Det er muligt at reducere elforbruget og driftsomkostningerne og således miljøbelastningen væsentligt ved at optimere flowreguleringen. Det hævder Control Drive Sweden AB i Karlstad. Den svenske virksomhed har udviklet en hastighedsregulator til bl.a. pumper og ventilatorer, som i følge producenten formindsker energibehovet med 30-60 procent. Det vurderes, at det tager 6-24 måneder, før investeringen har tjent sig selv ind.

Hastighedsregulatoren optager på grund af sin kompakte størrelse meget lidt plads og hævdes at være meget driftssikker. Den kan anvendes til hastighedsregulering i de fleste industriapplikationer med vekselstrømsdrevne driftssystemer, f.eks. pumper, ventilatorer, blæsemaskiner og transportsnekker. Regulatoren kan også installeres i eksplosive miljøer, f.eks. inden for den petrokemiske industri. Den hygiejniske konstruktion gør den i følge producenten også egnet til brug i levnedsmiddelindustrien.
- Regulatoren er patenteret i 16 lande, bl.a. i USA og i de fleste europæiske lande, og den bruges af store papir- og pulpproducenter i hele verden, siger Bo Södergren, der er markedschef hos Control Drive Sweden AB.
Mange industrier styrer stadig pumperne med reguleringsventiler, hvilket giver et højt energiforbrug og store vedligeholdelsesomkostninger. Markedspotentialet er derfor stort. I Europa vurderes markedet til ca. 280.000 regulatorer, og globalt vurderes det til ca. 800.000 enheder. Investeringsomkostningerne angives som værende lavere for mekaniske og elektriske reguleringssystemer (frekvensomformere).

Let at installere
- Regulatoren installeres direkte på pumpemotorens akseltap, siger Bo Södergren. Installationen tager ca. fire timer og kræver ingen ombygninger eller kabelføringer.
Den enkle og robuste konstruktion hævdes at give en høj driftssikkerhed, og den lave slitage på motor, pumpe og rørsystemer reducerer vedligeholdelsesomkostningerne. Lydniveauet er lavt og start/stop-funktionen aktiveres blidt, hvilket mindsker slitagen. Den trinløse hastighedsregulering sker ved hjælp af en viskohydraulisk lamelkopling.
Produktprogrammet omfatter regulatorer i effektklasserne 45-160 kW. Control Drive er ansvarlig for montering, installation og service.
Virksomheden, der er godkendt i overensstemmelse med ISO 9001, er ejet af de svenske investeringsselskaber Plena AB og AB Västergyllen.
Efterspørgslen vokser hurtigt, og virksomheden er derfor på jagt efter forhandlere i flere europæiske lande.

Billedtekst: Hastighedsregulatoren hævdes at formindske energibehovet væsentligt og kan anvendes i de fleste industrier med vekselstrømsdrevne driftssystemer.

Yderligere oplysninger kan fås ved henvendelse til:
Control Drive Sweden AB
Bo Södergren, markedschef
Box 2190, S-650 02 Karlstad
Tlf.: +46 54 56 30 70, telefax: +46 54 56 21 24
E-post: bo.sodergren@control-drive.se

Press release images


Hydraulic variable speed drive can halve energy requirement

Rating:

vote data

Feedback is not allowed / disabled for this press release.

Publications