Intensive research on 100 year old "headache cure" ASA

Acetylsalicylsyre (ASA) får nu en endnu større betydning for den forebyggende behandling af hjerte- og karsygdomme. Samtidig undersøges der løbende nye anvendelsesområder for det klassiske smertestillende middel.

Hos almindelige mennesker er acetylsalicylsyre mest kendt for sine smertestillende og febernedsættende egenskaber (ASA er den virksomme bestanddel i hovedpinepiller som f.eks. Aspirin, Treo og Magnyl). I de senere år er lægemidlet imidlertid også kommet til at spille en betydningsfuld rolle indenfor andre områder; frem for alt som forebyggende medicin ved hjerte- og karsygdomme.

Vigtig forebyggende effekt
Den aktuelle forskning blev for nylig diskuteret ved “ASA - 100 år“, et internationalt symposium i Venedig arrangeret af medicinalfirmaet Bayer. Forskningen omkring ASA og hjerte- og karsygdomme stod i centrum.
For personer i risikogruppen, dvs. personer der har overstået en hjerteinfarkt, et slagtilfælde eller alvorlig arteriospasme, har regelmæssig behandling en vigtig forebyggende effekt. Dette ses tydeligt i den videnskabelige dokumentation - risikoen for en ny hjerteinfarkt eller et nyt slagtilfælde reduceres med ca. en tredjedel, og antallet af dødsfald som følge af disse sygdomme falder. ASA er i dag godt etableret i behandlingen af disse tilfælde.

Mindre risiko for hjerteinfarkter
En ny undersøgelse fra USA - US Physician’s Health Study - har vist, at også raske personer har meget at vinde ved en forebyggende behandling med ASA. Resulaterne understøttes af en tilsvarende undersøgelse fra England.
“Undersøgelserne viser, at raske midaldrende mænd har 33% mindre risiko for at dø af en hjerteinfarkt, hvis de tager ASA på regelmæssig basis. Det er et meget interessant resultat, men det er endnu for tidligt at komme med behandlingsanbefalinger“, siger professor C H Hennekens, Harvard Medical School, Boston.
FDA, det amerikanske modsvar til Sundhedsstyrelsen, kommer om kort tid med behandlingsanbefalinger med ASA i lave doseringer (50-80 mg), hvis patientens sygehistorie antyder en risiko for slagtilfælde.
“Det er tilstrækkeligt, hvis lægen har en fornemmelse af, at der er en risiko. Det er første gang, man anbefaler behandling med et lægemiddel, hvis der bare er en mistanke om sygdom“, siger professor Hennekens.

Omkostningseffektivt forskningsområde
Dette middel er stadig efter 100 år genstand for intensiv forskning - i 1996 blev der offentliggjort ca. 3.500 videnskabelige artikler; dvs. en ny artikel hver anden time! De fleste af dem handler om allerede etablerede anvendelsesområder, såsom migræne og behandling af smerte.
Nye iagttagelser indenfor migræneforskningen viser, at ASA i intravenøs form har en lige så god effekt som moderne migrænemidler af typen Sumatriptan (Imigran).
“Effekten kan sammenlignes med Sumatriptan og har fordele på bivirkningssiden. Dette er et omkostningseffektivt behandlingsalternativ til dyre, moderne migrænemidler“, siger H C Diener, professor i neurologi ved universitetet i Essen, Tyskland.

Nye områder
Der foregår også en betydelig forskning i nye anvendelsesområder. Data fra dusinvis af befolkningsundersøgelser, bl.a. fra Spanien, viser at personer, som tager ASA regelmæssigt, har mindre risiko for at udvikle kræft i tyktarmen. Det er dog stadig for tidligt at give behandlingsanbefalinger, idet der kræves yderligere undersøgelser. Alzheimers, sukkersyge og grå stær er andre sygdomme, hvor man i øjeblikket undersøger en eventuel forebyggende effekt.

* ASA blev fremstillet for første gang allerede i 1897, og to år senere blev lægemidlet tilgængeligt under produktnavnet Aspirin. I dag anvendes ASA i hele verden, og der produceres ca. 50.000 tons.


Billedtekst: Den første flaske Aspirin. Efter 100 år er ASA stadig yderst interessant set ud fra et forskningssynspunkt.

Vedr. yderligere information, kontakt venligst:
Bayer A/S
Postboks 2090, DK-2800 Lyngby
Nordisk informationschef Gitte Finnich, tlf. 45 23 50 07
Produktchef Hanne Dagnø, tlf. 45 23 50 70

Press release images


Intensive research on 100 year old "headache cure" ASA

Rating:

vote data

Feedback is not allowed / disabled for this press release.

Publications