Swedish media company gets breakthrough order from TV4

IT- og medievirksomheden LIMT (Local Insertion Media Technology) i Sundsvall i Sverige har fået en stor og strategisk vigtig ordre fra det svenske TV4. Aftalen indebærer, at LIMT sammen med sin norske samarbejdspartner Computer Advances Group skal levere teknisk udstyr, som gør det muligt for TV4 at sende regionale TV-reklamer i sine landsdækkende programmer. Kontrakten, som blev indgået i hård konkurrence med andre internationale virksomheder, siges at beløbe sig til ca. 5 millioner SEK.

Ifølge Pierre Strasser, som er direktør for LIMT og tidligere direktør for telekommunikationssektoren i IBM Europa, betyder ordren et strategisk vigtigt gennembrud på det svenske marked for TV-reklamer.
- Hele 55 procent af det samlede antal TV-reklamer i USA er lokale eller regionale. Som den første nationale TV-kanal kan TV4 nu tilbyde regionale TV-reklamer i hele Sverige, hvilket kan blive et omkostningseffektivt alternativ til annoncering i trykte medier for nationale og regionale annoncører. Samtidig kan TV-stationen maksimere sine reklameindtægter ved at sende flere regionale reklameindslag på samme tid inden for de foreskrevne reklameblokke, siger Pierre Strasser.
For LIMT er der tale om den hidtil største ordre fra en landsdækkende TV-kanal. Kanalen sidder på nuværende tidspunkt på omkring 60 procent af TV-reklamerne i Sverige. LIMT, som har hovedkontor i Sundsvall og salgskontorer i Nice og Stuttgart, oplyser desuden, at de i lang tid har ligget i forhandlinger med flere andre TV-kanaler både i Sverige og i udlandet. For en måned siden foretog LIMT et strategisk vigtigt opkøb af det amerikanske selskab Channelmatic, som er et af de førende selskaber i branchen.
Ordren betyder, at LIMT og samarbejdspartneren CAG, som er et datterselskab af det børsnoterede selskab Computer Advances Group i Norge, skal levere udstyr til 16 regioner. LIMT står for hardwaren i form af lokale servere, mens CAG tager sig af softwaren i form af administrationssystemer (“Traffic and Billing”).
- Baggrunden for valget af det digitale videosystem fra CAG og LIMT er blandt andet, at virksomhederne til sammen tager sig det komplette ansvar for udstyrets funktionalitet. Gennem et samarbejde med nordiske virksomheder regner vi også med at få gode muligheder for fortsat systemudvikling, teknisk support og driftsstøtte, siger Olle Mossberg, som er teknisk chef hos TV4.
Lanceringen af det nye system i regionale TV-reklamer i TV4s landsdækkende programmer forventes at blive d. 1. september i år.

Billedtekst:

Yderligere oplysninger kan fås hos:
LIMT AB
Göran Waerner
Tlf.: +46 8 - 717 15 02
Fax: +46 8 - 717 25 02

Press release images


Swedish media company gets breakthrough order from TV4

Rating:

vote data

Feedback is not allowed / disabled for this press release.

Publications