"d-box on the German market"

PRESSEMEDDELELSE
8.august 1996
d-box giver satellit-modtagelse en ny dimension

Takket være lanceringen af d-boxen findes der nu mere sofistikerede, interaktive satellit-TV muligheder.
d-boxen er udviklet af Nokia og Beta Technics, og den kombinerede satellit-modtager og kommunikationscenter er det første skridt på vejen frem mod realiseringen af multimedia i daglig-stuen.

Den avancerede enhed, som alligevel er ganske ukompliceret at bruge, kan anvendes både til interaktiv TV og som et kommunikationscenter. Applikationerne omfatter tilslutning til en CD-ROM afspiller, så man kan se film og andre interaktive fritidsfornøjelser, ligesom den kan tilsluttes en computer. Grænsen mellem traditionel TV-underholdning og computerteknologien er nu for alvor blevet ophævet.
Tyske seere kan allerede nyde fordelene ved denne sofistikerede enhed. Som et resultat af aftalen mellem Kirch koncernen og Nokia var der allerede et antal d-boxer parate til lanceringen af de nye satellit-programmer den 28. juli 1996. Udstyret er kompatibelt med de nuværende digitale video-satellittransmissioner også kaldet DVB/MPEG 2.
Transmissionerne, som distribueres via ASTRA-satellitten, startede med historisk dækning af Formula 1 racerløbet i Hockenheim. Abonnenterne kunne bruge deres interaktive TV til selv at vælge mellem de forskellige cameraer, som optog racerløbet, der for øvrigt blev vundet af Damon Hill i en Williams Renault.
Efter den officielle lancering var efterspørgslen så stor, at der blev modtaget 40.000 telefonopringninger fra folk, der ønskede at købe den nye enhed.
Og d-boxen kan opdateres via satellit, efterhånden som der bliver lagt endnu flere transmissioner til. Owe Törnqvist, vice-administrerende direktør for Nokia Multimedia Network Terminals siger: "Fordi sammensmeltningen af TV-underholdning og computer-teknologien er ved at blive en realitet, beviser denne nyudvikling helt klart vores engagement hvad angår tilfredsstillelse af de meget krævende markedsbehov."
d-boxen er allerede blevet belønnet med to priser:- "IF-design prisen for godt industrielt design" (CE-Bit '96, Hannover) og var finalist i kategorien kaldet "Den mest innovative kabel/satellit telekom-munikationsprodukt/applikation" (Cable & Satellite messen, London 1996).
Nokia har bygget et nyt produktionsanlæg i Motala i Sverige og har ansat yderligere 300 medarbejdere for at imødekomme den voksende efterspørgsel på digitale 'set top boxes' verden over.
Nokia Multimedia Network Terminals er en førende leverandør af analoge modtagere/dekodere og digitale, interaktive terminaler til kabel-TV og 'Direkte-til-Hjemmet' systemer. Foretagendet er en del af den finsk-baserede Nokia Group, som har 32.000 medarbejdere verden over, og som i 1995 præsterede et nettosalg på US$ 8.400 millioner./ins


For yderligere information kontakt:
Pekka Kuusela
Vice President, Sales & Marketing
Nokia Multimedia Network Terminals
Tlf: 00 49 234 956 21 73
Fax: 00 49 234 956 22 05

eller

Dr. Christian Heintz, Key Account Manager
Nokia Multimedia Network Terminals
Tlf: 00 49 211 908 95 469
Fax: 00 49 211 62 46 41




Rating:

vote data

Feedback is not allowed / disabled for this press release.

Publications