Seacat enlarges its capacity with a new ferry

PRESSEMEDDELELSE
20. december 1996
En halv million passagerer
til Danmark med Seacat
Fordoblet kapacitet i 1997

Hurtigfærgen Seacat Danmark har nu transporteret over en halv million passagerer på ruten Gøteborg-Frederikshavn. Det betyder, at rederiet Colorseacat nu har nået en markedsandel på ca. 30%.
Denne fremgang har styrket selskabet, som nu meddeler, at der d. 1. juni næste år vil blive sat en helt ny færge ind på ruten, som i øjeblikket er under bygning i Italien. En større hurtigfærge, som bliver endnu hurtigere og mere moderne, og som fordobler kapaciteten.

Det bliver stadig mere populært at rejse med hurtigfærge mellem Gøteborg og Frederikshavn. På kun nogle få år er det lykkedes Colorseacat AB at tilegne sig en anselig del af markedet på en rute, som tidligere var totalt domineret af konkurrenten Stena.
Seacat Danmark, som færgen hedder, er med en overfartstid på 1 time og 45 minutter den hurtigste måde at rejse mellem Gøteborg og Frederikshavn på, men administrerende direktør Geoffrey Ede mener, at det ikke kun er den korte transporttid, som har ført til fremgangen.
“Vores satsning på at sætte kunden i centrum i kombination med konkurrencedygtige priser og kompetent og veluddannet personale både til søs og ved vore terminaler er også vigtige faktorer.
Kundeservice er en æressag for os. Vi ønsker, at alle skal trives ombord, lige fra forretningsfolkene på business class til familier og pensionister. Derfor satser vi hårdt på at rejsen, i den korte tid den varer, ikke bare skal være transport fra A til B, men også en oplevelse i sig selv.
Denne satsning omfatter bl.a. en særlig dag for pensionister (tirsdag) samt forskellige temaer.
Her i efteråret har vi bl.a. haft et Amerika-tema, hvilket passer godt, eftersom vi lægger fra kaj nøjagtig samme sted som emigrantskibene gjorde i slutningen af 1800-tallet,” påpeger Geoffrey Ede.

Investerer i ny hurtigfærge
Fremgangen med både flere passagerer og køretøjer gør, at Colorseacat nu investerer i en ny hurtigfærge, “Super Seacat”, som vil blive taget i brug d. 1. juni 1997, klar til den travle sommersæson.
Den nye færge medfører stort set en fordobling af vores kapacitet, fortæller Geoffrey Ede. “Super Seacat” giver os mulighed for at udvikle vores vindende koncept med kunden i fokus.
Årets succes med over en halv million passagerer lover godt for fremtiden. Vi ser spændte frem til den kommende sæson./ins

Yderligere oplysninger kan fås hos:
Charlotte Nilsson, Personal- och ekonomichef
Tlf.: 0046 31 775 4200





Rating:

vote data

Feedback is not allowed / disabled for this press release.

Publications