New series of angle grinders

PRESSEMEDDELELSE
28.08.1995
Byggma-messen, Gøteborg
10-13 oktober 1995
Hal E, stand E5342

Ny serie af vinkelslibere fra Elu

En ny serie af vinkelslibere, som besidder stort set alle de produkt-egenskaber, der efterspørges af fagfolk. Sådan beskriver Elu det seneste skud på stammen af firmaets elværktøj. Den nye produktserie omfatter i alt 9 modeller -5 enhåndsvinkelslibere med en effekt fra 800-1400 W, og 4 tohåndsmodeller med en effekt fra 2000-2400 W.

- Ambitionen for den nye produktserie har været at integrere de bedste løsninger på markedet i et og samme værktøj. Ved at anvende den seneste teknik kan vi nu præsentere et slagkraftigt alternativ, siger Steen Lindbo, Elu Danmark.
Avanceret motorteknologi har eksempelvis gjort det muligt at forene lav vægt med stor styrke og lang levetid for de nye vinkelslibere. Disse egenskaber er opnået dels takket være dobbeltisolerede højeffekt-motorer med høj virkningsgrad, og dels gennem usædvanligt effektiv køling takket være en speciel konstruktion af motorkappen, blæserhjulet og luftafblæsningen.
God ergonomi, brugervenlighed og høj sikkerhedsgrad har ifølge Elu været nøgleord i udviklingen af den nye produktserie. Et meget kompakt motorhus, som kan drejes til 4 forskellige stillinger i trin på 90Ý, gør det muligt også for venstrehåndede at udføre arbejde under meget trange pladsforhold. For at opnå den højst mulige sikkerhed i enhver arbejdsstilling, kan beskyttelses-skærmen takket være en patenteret lynindstilling nemt drejes 160Ý uden brug af værktøj. Arbejdsmiljøet forbedres også af, at afblæsningsluften og de deri indeholdte partikler er rettet fremad, væk fra brugeren.
En patenteret flange med specialmøtrikker og friktionselement gør det muligt at skifte slibeskive og kapskive på nogle få sekunder, uden at brugeren behøver tage sine arbejdshandsker af. Endvidere er håndtagene konstrueret med specielle, vibrationsdæmpende elementer for i videst muligt omfang at eliminere trættende vibrationer.
Ved eftersyn eller udskiftning af kontaktkul skal der blot løsnes en enkelt skrue. De elektroniske modeller har en optisk viser, som angiver kontaktkulslitage og overbelastning. Alle maskiner har automatisk kontakt-kulafbrydning.
Produktserien strækker sig fra en enhåndsvinkelsliber på 1,6 kg med en effekt på 800 watt og en maksimal skivediameter på 125 mm, til en 2400-watts tohåndsvinkelsliber med en vægt på 4,9 kg og en maksimal skivediameter på 230 mm.




Billedtekst:
Der indgår 9 forskellige modeller i Elus nye serie af vinkelslibere: 5 enhåndsvinkelslibere og 4 tohåndsmodeller med en effekt på op til 2400 W.

For yderligere information, kontakt venligst:
Elu Danmark
Att.: Steen Lindbo
Hejrevang 26 B
3450 Allerød
Tlf.: 70 20 15 30
Fax: 48 14 13 99

Denne tekst fås på diskette i 3,5" format (Word 5.1a), formateret til Macintosh eller PC.

Rating:

vote data

Feedback is not allowed / disabled for this press release.

Publications