Customer feed-back behind new dual purpose washer extractor
Ifølge Electrolux-Wascator er den nye vaskemaskine, model FLE 400 FC, et skridt i en ny retning for den svenske producent af vaskeløsninger til industrien. Det nye design er baseret på ønsker fra kunder verden over og beregnet til vask i 40-kiloklassen. Resultatet er en omkostningseffektiv og plads- og energibesparende maskine.
Model FLE 400 FC fås som standard vaskemaskine eller i en AquaClean-version som supplement til renserier.Maskinen er konstrueret, så den er en af de mest støjsvage modeller på markedet, idet det maksimale støjniveau ved centrifugering er så lavt som 70 dB (A).
Af arbejdsbesparende funktioner kan nævnes, at døren åbner i en stor vinkel, og et trykluftstyret system til tipning af maskinen muliggør automatisk fyldning og tømning.
Maskinen er konstrueret med omfattende hensyn til miljøet. Afløbsventilen er placeret direkte på ydertromlen, så vaskemidlerne udnyttes optimalt, samtidig med at vandforbruget reduceres. En G-faktor på 350 G under centrifugering resulterer i en effektiv afvanding og dermed kortere tørretider og energibesparelser. Endvidere kan vand og kemikalier genvindes til recirkulation og genbrug.
Maskinen har en enkelt frekvensstyret motor med otte centrifugeringshastigheder, og AquaClean-modellen har endvidere en ekstra skånsom vaskehastighed. Den avancerede styring betyder, at brugerne kan tilpasse vaskecyklus, vandstand og vaskemidler i op til 90 brugerdefinerede vaskeprogrammer. Brugerne kan skifte mellem fast og flydende dosering blot ved at trykke på en kontakt.
Model FLE 400 FC er allerede taget i brug på Berendsen Textil Service’s vaskeri i Løgumgårde, hvor en felttestinstallation har ført til en ordre på yderligere 19 maskiner. Ifølge vaskeriets direktør, Peter Scharling, forventes investeringen at resultere i væsentlige besparelser.
“De første tre maskiner blev installeret sidste efterår og har indtil nu vist sig at være meget driftssikre,” forklarer han. “Maskinerne indgår i et vandgenvindingssystem, og resultaterne har været lovende. Sammen med et nyt computerstyret system til vaskemiddeldosering, som vi også har installeret for nylig, regner jeg med, at dette bliver en virkelig god investering.”
Berendsen Textil Service er en af Europas største leverandører af tjenesteydelser inden for tekstilpleje og har 68 vaskerier i 6 lande.
Model FLE 400 FC, som overholder alle relevante krav til elektromagnetisk kompatibilitet, elektrisk sikkerhed og støjinterferens, er konstrueret med henblik på at lette vedligeholdelse af maskinen, idet der er adgang til hovedkomponenterne fra front- eller bagpanelet. Vibrationer reduceres væsentligt takket være tromlens fjederophæng og støddæmpere, og et elektronisk afbalanceringssystem, der registrerer ubalance i tromlen. Dette fører til en så blød drift, at maskinen ikke behøver at fastboltes til et fundament, oplyser producenten.
Billedtekst:
Ved at tilføje et trykluftstyret tippesystem til model FLE 400 FC har man gjort fyldning og tømning af maskinen automatisk. Dette skåner medarbejdernes helbred ved at reducere arbejdsbelastningen og skabe et bedre arbejdsmiljø.
Yderligere oplysninger kan fås ved henvendelse til:
Electrolux-Wascator A/S
Bent Olsen
Lundtoftegårdsvej 99
2800 LYNGBY
Tlf.: 4396 5655
Fax: 4345 9324
Press release images
Customer feed-back behind new dual purpose washer extractor
Customer feed-back behind new dual purpose washer extractor
Feedback is not allowed / disabled for this press release.