Critical applications - when continuous availability is necessary

PRESSEMEDDELELSE
27. juni 1996
Fejltolerante systemer er en forudsætning, når kravene til høj tilgængelighed stiger

I takt med at flere og flere virksomheder anvender computersystemer til at forbedre deres konkurrenceevne, stiger kravet om, at deres virksomhedskritiske systemer aldrig må gå ned. Af denne grund udvider Stratus, som fremstiller fejltolerante systemer, nu sit marked ved at anvende HP-UX-teknologien til virksomhedens Continuum-serie af fejltolerante computere.

Stratus Computer har indgået en aftale, der giver virksomheden tilladelse til at bruge Hewlett-Packards Unix-teknologi i sin serie af fejltolerante computere. Ifølge en tidligere aftale fra 1993 anvender virksomheden allerede HP's processorteknologi, PA-RISC, i sin Continuum-serie.
- Stadig flere brugere indser behovet for den høje sikkerhed og tilgængelighed, som fejltolerante systemer tilbyder. Med HP-UX får de desuden adgang til markedets førende Unix-operativsystem, som i årenes løb har fået ry for at være teknologisk førende, pålideligt og skalerbart, siger Lars-Allan Karlsson, som er forretningsområdechef for Stratus Computer i norden.
Virksomheden er en førende leverandør af avancerede løsninger med computerudstyr til kritiske online-miljøer. De vigtigste markeder omfatter telebranchen, banker og finansieringsselskaber, detailhandlen, billetbestillingssystemer, sundhedssektoren og elektronisk handel.
- Uanset hvilken form for firma man arbejder i, skal den mest virksomhedskritiske software være tilgængelig, når man har brug for den. Somme tider døgnet rundt. Konstant tilgængelighed er ikke længere en luksus, som er forbeholdt nogle få priviligerede mennesker, men derimod et strategisk valg for mange virksomheder, siger Lars-Allan Karlsson.
Stratus' implementering bliver kompatibel med binære applikationer, sa virksomhedskritiske applikationer, som i dag kører pa HP-UX, kan fortsætte uændret pa Continuum-serien.
- De reelle vindere bliver brugerne, som kommer til at drage fordel af den kombinerede HP-teknologi og vores fejltolerante platform, siger Lars-Allan Karlsson.
Virksomhedens Continuum-serie består af redundant hardwarearkitektur (spejlede harddiske og processorer, dobbelt strømforsyning m.m.) kombineret med automatisk kredsløbslogik til diagnostik og overvågning. Der kræves ingen brugerprogrammering for at udnytte de fejltolerante funktioner. Processorkort og harddiske kan udskiftes, mens systemet er i drift, og leveres fra virksomhedens servicecenter inden for maks. et døgn, uanset hvor kunden befinder sig.
Stratus Computer blev grundlagt i 1980 og har mere end 8.500 installationer i over 60 lande./ins

Yderligere oplysninger kan fås hos:
Lars-Allan Karlsson
Stratus Computer AB
Box 1021
S-164 21 KISTA
Sverige
Tlf.: 0046 8752 7100
Fax.: 0046 8750 5252
Hjemmeside: www.stratus.com


Rating:

vote data

Feedback is not allowed / disabled for this press release.

Publications