AUTOMATISK SUCCES PÅ DRINKTEC 2009
Marketingdirektør Mikael Renström fra Elettric 80 konkluderer, at Drinktec-messen har været en stor succes for virksomheden, der gjorde et stort indtryk på markedet med demonstrationen af en komplet, fuldt fungerende ”end-of-line”-system, der viste Elettric 80’s innovative produkter til drikkevareindustrien.
”De besøgende på udstillingen bestod hovedsagelig af velkvalificerede beslutningstagere, der havde mandat til at træffe beslutninger og tage initiativ. Deres positive respons og de fremtidig aftaler, der blev indgået, viser, at vi har positioneret os som den førende leverandør af ’end-of-line’-automatiseringssystemer til drikkevareindustrien,” siger Mikael Renström. ”Og det faktum, at Elettric 80 fik underskrevet en ny kontrakt med en stor mexicansk ølproducent var blot endnu en fjer i hatten, hvad angår resultaterne fra Drinktec-messen.”
Formålet for Elettric 80 var at kommunikere virksomhedens ”end-of-line”-automatiseringssystem og dets fordele så klart og tydeligt som muligt. Faktisk blev Drinktec-standen rost i høje toner af de besøgende på grund af sin spændende og letforståelige opbygning.
På udstillingen demonstreredes palleteringsanlægget Dragon for Beverage, der veksler mellem håndtering af forskellige typer emballage via simple programskift og uden at miste sin driftssikkerhed og uovertrufne præcision. Den videreudviklede, laserstyrede reach-truck, Giraffe, der håndterer gods på lagerreoler i op til 11 meters højde og i gange helt ned til 3 meters bredde, fås nu også med avanceret, energibesparende teknologi.
Foliepakningsanlægget i Silkworm-serien med en rullebredde på 1000 mm demonstrerede sin fantastiske pallestabilitet og sin effektive og materialebesparende foliepakningsmetode, hvor folien for-strækkes med helt op til 400 % uden at blive revet itu.
Endelig blev pallerne lastet i en ”trailer” ved hjælp af den laserstyrede truck CB25, der tilhører Elettric 80’s nye generation af modvægtstrucks. Den er desuden også velegnet til lastning af lastbiler.
Demo-systemet håndterede flere forskellige typer emballage på skift for at vise, hvor let systemet veksler mellem typerne via simple programskift og uden nogen mekanisk justering overhovedet. Store plastflasker, papemballage fra dåser og kasser fra øldåser passerede legende let igennem systemet med lige imponerende resultater.
Cirka 25 internationale repræsentanter fra Elettric 80 og BEMA, der er medlem af Elettric 80-koncernen og producent af Silkworm-foliepakkerne, vejledte de besøgende og fortalte om systemet på forskellige sprog. Imens serverede den italienske restaurant, der var etableret til lejligheden, delikatesser, drinks og espresso til de besøgende under møderne og i ventetiden på den ofte meget travle stand.
Mikael Renström glæder sig til et forventeligt intenst år på flere markeder – delvist som et resultat af succesen på Drinktec-messen. /ins
Billedtekst:
Beverage Dragon udfører ekstremt nænsom palletering med en høj grad af præcision.
© Elettric 80 Ltd
Yderligere information om produkterne samt uddybende videofilm og animeringer kan ses på www.elettric80.com.
Hvis du ønsker yderligere information, kan du kontakte:
Linda Brånell
+46 31 708 60 36
Branell.l@elettric80.it
Let us know if you are going to use this press release. Thank you!