International development centre for sick building research located in Stockholm

Det internationale konsulentfirma Carl Bro placerer et internationalt udviklingscenter for undersøgelse af syge bygninger i Stockholm. En af årsagerne er, at Sverige internationalt er langt fremme i forskningen inden for syge bygninger. En anden årsag er, at der her findes internationalt anerkendt ekspertviden om, hvordan ramte bygninger skal saneres, mener Tom Follin fra konsulentfirmaet Carl Bro Barab.

Problemet med syge bygninger er internationalt. I mange lande forskes der intensivt for at finde ud af, hvorfor problemet opstår, og hvordan det kan forebygges. Sverige har længe været blandt de førende nationer inden for denne forskning.

- Forskerne, som vi har et tæt samarbejde med, sidder inde med en stor viden på området. Adgangen til forskningsresultater har altid været en vigtig del af vores udviklingsarbejde med hensyn til at finde endnu bedre metoder til at foretage undersøgelser og træffe foranstaltninger.

Carl Bro Barab, der har arbejdet med syge bygninger gennem mere end to årtier og gennemført over 20.000 undersøgelser, har igennem lang tid samarbejdet med forskere verden over. Det nye udviklingscenter vil styrke samarbejdet, samtidig med at firmaet får flere ressourcer til at udvikle nye metoder, mener Tom Follin.

- Det forudsætter stor byggeteknisk viden og gode kundskaber på områderne måleteknik, mikrobiologi, kemi og fugtteknik samt en klar og veltilrettelagt undersøgelsesstrategi at finde årsagerne og træffe de rette foranstaltninger, siger Tom Follin. Uden disse faktorer bliver undersøgelsen som regel både fejlagtig og kostbar, især da de foreslåede foranstaltninger ofte ikke virker.

I mange tilfælde er det komplekse problemer, der ligger til grund for syge bygninger. Carl Bro Barab, der gennemfører omkring 1.000 undersøgelser om året, anvender en undersøgelsesmetode, der er accepteret som international standard af ISIAQ, The International Society of Indoor Air Quality and Climate.

Carl Bro Barab er et firma i den svenske koncern Sycon, som er ejet af det internationale konsulentfirma Carl Bro.


Yderligere oplysninger fås ved at kontakte:
Tom Follin, International Manager, BSc
Carl Bro Barab
Smedjegatan 8
SE-131 34 Nacka, Sverige
Mobil: +46 708 418 155
E-mail: tom.follin@barab.se Websted: www.barab.se

Press release images


International development centre for sick building research located in Stockholm

Rating:

vote data

Feedback is not allowed / disabled for this press release.

Publications