Triple life tubes save millions for industry
PRESSEMEDDELELSE
9. februar 1995
Tre gange længere holdbarhed
sparer millioner i industrien
Nu lanceres næste generation af Long Life lysrør i fuldfarveudførelse med endnu længere holdbarhed af det svenske firma Auralight. I kraft af yderligere teknisk udvikling af firmaets tidligere koncept garanterer man nu en brændetid på 36.000 timer (IEC 81 norm), eller 3 gange længere end almindelige fuldfarve-lysrør (82, 83 og 84). Dette indebærer store besparelser, ikke mindst for større forbrugere.
Auralight, tidligere Luma, har i Skandinavien opbygget et renommé som et innovativt firma. Allerede i 1980 præsenterede firmaet som det første i verden et lysrør med ekstremt lang brændetid.
- For den første generation af Long Life lysrør, som vi nu har solgt over 25 millioner af, garanterede vi en brændetid på 30.000 timer. I kraft af teknisk videre-udvikling af vores patenterede Long Life koncept og selve produktionsprocessen, har vi nu reduceret lystabet betragteligt, siger salgschef Nils-Eric Bergström fra Sverige.
- Sammenholdt med ekstremt lav udfald gør denne udvikling, at vi kan forlænge garantien med endnu 6.000 timer.
Penge at spare
For store anlæg og institutioner, eksempelvis sygehuse, industrielle virksomheder og større kontorkomplekser er der mange penge at spare.
- Vi regner med, at arbejdsomkostningerne ved at udskifte et enkelt lysrør beløber sig til ca. 30,- Kr.
Et mellemstort sygehus har f.eks. ca. 90.000 lysrør. Med Long Life lysrør spares 2 ud af 3 rørudskiftninger i forhold til traditionelle lysrør, hvilket indebærer en besparelse på omkring 2,7 millioner Kr. bare i arbejdsomkostninger. Det er jo ikke blot det fysiske arbejde i forbindelse med udskiftningen, der koster penge, men også lysrørsafgift og bortskaffelse til miljørigtigt genbrug. En driftstid på 5-6 år ved døgnbelysning for disse rør giver endvidere en god økonomi.
Ny profil
Auralight har under varemærket Luma en meget lang tradition inden for belysningsområdet. Firmaet blev grundlagt i 1930 og produktion af lysrør startede allerede i 1943. Luma har nu længe været Nordens førende varemærke inden for lysrør.
Firmaet har i de seneste år rendyrket virksomheden og har siden 1991 koncentreret sig om sin primære målgruppe. Fra og med 1995 markedsføres produkterne under navnet Aura.
(foto)
For yderligere information, kontakt venligst:
Højager Belysning A/S
Att.: Hr. K. Kirkø
Bymosevej 2
4652 Hårlev
Tlf.: 53 68 65 69
Fax: 53 68 60 86
Denne tekst fås på diskette i 3,5" format (Word 5.1a), formateret til Macintosh eller PC.
Feedback is not allowed / disabled for this press release.