Green-PC qualtiy

PRESSEMEDDELELSE
16 februar 1995
Grøn PC-kvalitet garanteret af svensk
fagforening og miljøorganisation

De fleste af verdens førende producenter af PC-skærme, herunder IBM, ICL, EIZO og Nokia, tilbyder produkter, som er certificeret i henhold til TCO '92 med hensyn til stråling og energivirknings-grad. Programmet har vist sig at være særdeles vellykket, og i marts i år bliver det suppleret af TCO '95, som fastlægger verdens første globale, ergonomiske og miljømæssige krav for computeren som helhed, og ikke blot skærmen. Dette nye certificeringsprogram er blevet udviklet af Tjänstemännens Centralorganisation (TCO) og Naturskyddsföreningen.

TCO, som har 1,3 millioner medlemmer, begyndte i midten af firserne at udarbejde ergonomiske standarder og strålingsstandarder for PC'er, som blev offentliggjort for første gang ved udgivelsen af skærmtesten. Dette værktøj definerede hvad organisationen betragtede som grundlæggende faktorer for kvalitetsbedømmelse af PC-skærme og tastaturer. Det første værktøj blev efterfulgt af 2 til, ”Screen Facts” og ”Software Checker”, i 1990/91.
Et år senere introducerede organisationen certificeringsprogrammet TCO '92 for PC-skærme. Kravene heri dækker 3 hovedområder, nemlig elektriske og magnetiske felter, energiforbrug samt el- og brandsikkerhed.
"Sidste år blev der solgt 43 millioner PC'er på verdensplan, så der er tale om et enormt marked", udtaler Per Erik Boivie, som er udviklingschef på TCO. "30 producenter tilbyder nu skærme, som er certificeret ifølge TCO '92, og har ved at følge vores standard forbedret deres produktkvalitet betydeligt".
TCO-certificering har også opnået bred europæisk støtte uden for computerbranchen.
Organisationen Euro-Fiet, som repræsenterer 15 europæiske fagforeninger, behandlede på sin konference i september 1994 spørgsmålet om de ergonomiske og miljømæssige konsekvenser i forbindelse med brug af computere, og giver nu programmet sin fulde støtte. "Denne form for støtte af vores certificeringsprogram er uvurderlig", mener Per Erik Boivie.


Næste generation - TCO '95
Til marts indfører TCO en ny række standarder, TCO '95, der vil blive præsenteret for første gang på Cebit-udstillingen. TCO '95 har udviklets sammen med andre organisationer, herunder Naturskyddsföreningen, NUTEK (The National Board for Industrial and Technical Development in Sweden) og SEMKO AB. Ifølge Per Erik Boivie er det nye certificerings-program blevet udarbejdet for at udfylde visse, ikke uvæsentlige, huller i det nuværende system.
"Nu kigger vi på computeren som helhed, inklusive tastatur og systemenhed, og ikke blot på skærmen", forklarer han.
Der skal opfyldes strenge, økologiske krav for at opnå certificering ifølge TCO '95. Der må ikke bruges CFC- eller HCFC-gasser i produktionen, kadmium og kviksølv er heller ikke tilladt, der må ikke bruges flammehæmmende midler af bromid-typen i skærmens, systemenhedens og tastaturens plast-chassi og komponenter skal kunne genbruges.
Andre aspekter vedrører skærmstørrelse, -flimmer og -farve, tegnenes skarphed og form, refleksioner i skærmglasset, samt arbejdshøjder og -vinkler. Endvidere er varmeafgivelse og støjniveau af betydning tillige med elektriske og magnetiske felter, energiforbrug og designdetaljer, som påvirker brugervenligheden.


Billedtekst:
Logoerne for TCO '92 og TCO '95, som ifølge udviklingschef Per Erik Boivie hos den svenske fagforening TCO vil blive et almindeligt syn i fremtiden.


For yderligere information, kontakt venligst:
Per Erik Boivie, TCO
Tel: +46 8 782 92 20
Fax: +46 8 782 92 07

Kjell Fransson, TCO
Tel: +46 8 782 92 59
Fax: +46 8 782 92 07

Olof Molinder, NUTEK (energieffektivitet)
Tel: +46 8 681 95 80
Fax: +46 8 681 95 85

Lars Hedberg, Naturskyddsföreningen (ekologi)
Tel: +46 8 702 65 27
Fax: +46 8 702 08 55

Kjell Andersson, SEMKO (teknisk information)
Tel: +46 8 750 01 24
Fax: +46 8 750 03 73

Denne tekst fås på diskette i 3,5" format (Word 5.1a), formateret for Macintosh eller PC.

Rating:

vote data

Feedback is not allowed / disabled for this press release.

Publications